Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oe nordiste
Koner-
18 Otn Geographiens Begyndelse og Fremgang Capi-.
graphiske Spørsmaale, hvori han allerforst opregner de mange Slags Atlantes,
han har samlet og methodice illumineret. Men siden har han givet en langt om-
stændeligere Efterretning derom i hans Mufseo Geographjco, hvilket efter hans
Død er bleven oplagt igien, og forøget af hans Søn. Jblant alle disse har slebe-
kcian Mijnkcer af de Ældste, og Homann i den senere Tid giort sig bekiendtee
Den første har samlet og udgivet det Gamle, og den anden har ved net Udstikning
og mueligst Acturatesse forbedret det Nye. Fra Hollaitd, eller lidt accuratere, fra
Nederloenderne haves ’en Mængde med skionne Karter, hvilke dog iBegyndelscn
mest vare Soekarter , hvortil dette Folk ved Handelen har havt beste’ Leilighed , og
man maae og tilstaae dem, at de have ikke sparet Flittighed, saa at man ikke al-
lene derfra finder S-øekarter, men og en Mængde skjønne Landkarter. Her maae
man takke en Mere-tot- for den mathematiske Form, som Karterne bleve fatte i,
og endnu beholde, og endstiont han døde, førend Arbeider kom til Fuldkommenhed,
blev det dog siden fortsat as JudocusHondius, fom udgav Mercstors Atlas 1606·
Tillige med Mercator udgav og en anden lærd og her-ømt Mand , Abraham Or-
eeljus, en Samling af Landkarter under det Navn: Theatrum orbjs tekkakum,
hvilket , ligesom Mercatorjs Atlas, mange gange, og altid med siere Karter er ble-
ven oplagt igien. Siden den Tid har i dette Land ikke feilet paa brave Mænd-
der har faret fort i denne Sag , og lige til vor Tid udgivet gode Karter. Enga-
laenderne har vel ikke saa meget strebt efter at ndgiveKarter om andre Lande, dog
har de med Flid udgivet deres egnes Afstikning. Hvad Ssoekarter angaaer, er
næsten Beskaffenheden her den samme, som ved Nederlandene, thi deres stærke og
vidtløftige Handel har givet Anledning til en Hob i denne Sag. Den engelske
Hermanti Molls Karter fortiene at nævnes , fordi de distinguere sig iblant alle
andre af Størelse, Nethed og Accuratesse.
Endelig komme vi til de Nordiske Riger. Der er sildere begyndt og min-
dre udkommen. Der holdes dog for ,.at det første Ssoekeirt skal være forfærdiget
iVisbye paa Øen Gothland, og at andre Nationer deraf har taget Modell, ef-
ter P. Berrii Vidnesbyrd, som er citeret af Herr Dr. Hauber i hans Afhandling
om Landkartetne. J de Nordiske Lande har man, som sagt er, faae iaf egneFolk,
der har viist os Landkarter over disse Riger , dog har Danmark og Sverrig endnu
heri havt nogen Lykke, men Norge den mindste. Det allerceldste Kart over disse
Riger er at see iden første Edition af claudti Ptolemæj geographiske Bøger, som
er Udgidell Atmo 1482 af en lidt bekjendt Mand Ved Newn Njcolaus Bords-, en
tysk Munk, som og kaldes Germanus. Man kan med største Ret troe, at Ideerne
om de nordiske Riger ere først givne ham«ved en og anden Geistlig, som iRom
har opholdet sig ; men som det var i den Tid kun slet bestilt med Karterne i Almin-
delighed, saa er det og let at stutte, at de , som vare tagne over de nordiske Riger,
vare ikke de beste, efterdi de, som gave Underretningerne, forstode lidt af Kunsten,
og de, som gjorde Tegningerne, kiendte intet til Rigerne. Deraf er det kommen,
at i de første Editioner af PtolemæiBøger, faa og i de næst derpaa følgende andre
Samlinger ere Landkarterne saa ukjendelige, at de , som kiende Rigernes Situa-
tion, har Ondt for at finde dem paa Kartet, og de, som har først seet Kartet, vil
ikke vel kiendeLalidene igien, naar de see dem ; dog er Danmark noget ligextruffen
. . . —- . aaiedes
.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
