Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Om Notges Skribentere. Cap.11;
naar det ikke kunde skee udelt særdeles Partiskhed og Hensigt, er Tabet ikktm liden,
naar den ganske Beretning er henlagt.
En anden Partiskl)ed er den som giør alle Ting ondt, og soger end og at
berygte det som er godt. Det hender ofte, atSkribentere tage Pennen i Haanden
- i samme Menittg som en Boddel Riset, kun for at hudslette og staae Slag paet
Slag. Hvor uskikket saadan en Skribent er, behøves ikke at anføres-, thi enhver
kan see det selv. Jblant mange af de ældste, ja end og nogle as de nyeBeretninger
om Norge , tviles billigt, enten Aarsageit til Relationerne skal udledes as den Skri-
vendes Uvittighed, eller en foresatOndskab. Meget sættes som faste Sandheder, ogs
er ofte ligesaa fuldt as Ondskab som Urigtighed. Det lader i» sæt ligesoni mange
Fremmede af et Slags NationalHad har fremfort og udost en Deel Unyttigheder
og Ondskab. Kunde Aarsageli dertil udledes af de norske Vaabe11, der har paet
adskillige Tider rekket vidt , og dersore væbnet deres Hierter imod Normcend , som
solede Ulykken, var der en Undskyldning deri; men denne vil neppe rekke vidt, end-
skisont de udstresede Beretninger rekker langt hen, efterdi mange andre antager det
for en Sandhed, og een udskriver i saadan Tilfælde ezn anden.
Der er ellers Forskiel i den partiiske Skrivemaade, thi nogle gior dermed
mere Bitterhed , og andre med mere Finhed. Visse bittre Skribentere robe sig
allene selv, men gior for Resten ingen synderlig Skade. Naar Johannes Gothus
anfører den lumpne Fabel om Hunden , der as Kong Hagen i Sverrige blev sat
de Danske til en Konge , ansorer ijtfeldr det som en Prove af en særdeles Bit-
terhed imod Rationen Dette er ganske vist sandt , dog kan herom siges , at der-
som alle bittre Skribentere skreve saaledes, skreve de allene imod sig selv , thi Fa-
belen stikker strax ud. Mange af de svenske Skribentere giore sig meget deelagtige
i denne Feil, og af Partiiskhed snnble saavel paa den gode som onde Fod; paa den
eene soge de paa en urimelig Maade at ophoie sit eget Folk og Rige , og paet den
anden at nedtrykke Naboer. Olaus Rudbeclc er her ligesoni Formandz med al-
hans Læsning er han latterlig i sin egen Nations Roes, og hans Lærdom maae
lægges—paa Pinebenken og udstaae stor Tortur , allene for at giore sit Fædernelattd
Ære, og handle Norge og andre Raboelande med yderste Foragt. Denne hans
Enthusiasmus er as mange tilforn udleet , derfor er det desmere at undre over As-
sessor Erjcus Juljus Biör118r, der i fin Jlldledning til de vaerborna Gcsterg
gamla Hafder et. saa neie træder hami Sporene, at han anseer alle hans Ind-
fald som Orakler. J meget af denne ubillige Skrivemaade er der ingenKlogskab,
thi der er ingen Ære ved at have Magten fra riiige Naboerz men det er Skam at
lade dem ligesaa mange Gange sidde sig paa Næsen.
Der findes ogsaa hos Skribentere en vis Slags Partiskhed , som bestaaer-
deri, at den Skrivende elsker en og andett vis Dyd , som og ofte kan være en
forklad Last, hvilkeii i det hele Verk allene sigtes til. Paa denne Maade katts en
Deel elske sideltegierninger og Tapperhedz alt hvad der skrives, sigtes derhen , og
Roverie, Vold og vilde Gierninger opsmykkes oste som Dyder. Af saadanne
Exempler sindes der god Forracid i de ældste norske Historier. Andre ere tvertimod
sindede, og gi(ore det ondt, som dog aldrig saa har været i sig selv. Begge Dele
ere en ubillig Partiskhed, enten det skeer asOverlceg eller ikke. De spanskeVolgsoFe
e er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
