Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.11. OmsRorges Skribentera’ ··45
skede paa , havde sin Vanskelighed; thi sBedriftertie bleve enten ved en Ridsning
indgravede iet Skiold, eller as en Favorit indfatteti en Skaldedtgc eller cBers-
Paa Skiolder kunde ei meget anforcs, thi der stod allene en simpel Tegning, hvor
Helten-var afridset, og hans Fiende blev forestiller overvunden. Nattr nu disse
fAftegninger med muudtlige Forklaringer bleve hiulpne til rette, kunde deraf blive
en Historie enten om et Feldslag eller Duel. Alt hvad nu derved var at vinde, var
en Relatiori om et par Fegtere eller et blodigt Feldslag, hvori et Partie fik Over-
haand. Uagtet at saadanne Documenter vare ringe, og ved Tiden , naar den rette
Sagn var glemt , kunde med stor Vanskelighed opl-oses, kom endog dette til , at
Skioldet blev med Helten begravet; der maatte det forvares, og altsaa intet efterla-
des, som kunde give nogen Formodning, udett et last Eftersagm der ligesom det
blev slidt i nogles, vorede i andres Munde igien. Ja om end Skioldet var i Be-
hold, og alle Tegninger kunde sees, var Tegningen dog indrettet efter Tidernes
Smag. De Omstændigheder, som iSandhed kunde have været heroiske, vare
vel oversprungnez de Gierninger, som i sig selv vare onde nok , kunde ogsaa været
langt verre ansatte, allerhelst et grumt Mod var anseet som en Heltes beste
Egenskab
som deraf ere tilbage, er det Slutningen kati gisores om Skioldet. Versene skulle
bestaae as en hoi Stil, hvor Kiempens Mandighed skulle roses med Kiempeord
og allegoriskeTalemaader. Deri er dog i Besynderlighed en Kiekhe—d , at Uvenner
blive ikke lastede som ringe eller soragtelige Folk ; Nei tvertimod, de ere heller altfor
meget ophoiede, saa at de Gamle har sogt en Ære deri , at ville have overvundet
mandige Folk, og deri viist samme Smag, som endnu merkes, nemlig , at Fjen-
dernestridde som Løvet-, men tabte dog; hvori ligger den hoieste Roes for deres
egen Tapperhed. Vedde gamle Vers msoder to Vanskeligheder , den eene er i
Henseende til Forfatningen, og den anden ved Forklaringen. Den første har
sin Vanskelighed deri, at Versetie ere mest indrettede som Ærevers og Loosange. I
vore Tider ere Ærevers som ofteste bare Sniksnak, og saa kiendeligt Hyklerie, at
forstandige Folk gioresig lige saa meget Umag , for at skiule dem , sotn Forfatterne
med at sætte dem op. Saavidt var ikke Hyklerie kommen i den Tid , efterdi dette
Ukrud har groet sidezt den Tid, og staaer endnuifuld Vert. Dog er det troeligh atdet
som i Verset var auf-ott, var kun udsegte Sager-, og hvad der kunde giore Helten
sin Ære disputerlig , var overfprungen. Foruden disse Viser var der og Nidviser,
der bleve giorte af Uvenner, som etSlags Skandskrifter. I disse er vel Sandheden
bleveti fremsat ien bidendeStil. Forklaringen over begge Slags ville og i vor Tid
være meget tung , efterdi det forfattede var enten saa kort, at lidet eller intet kun-de
deraf ndledes, uden Sagen var ellers bekiendt, eller saa lnorkt,·at der behøvedes
en god Vogt-! at Oplyse det med. Endnu sindes der Spor efter et Slags gammelt
Skrift, der blev optegnet paci deres Yantesteneu Endskisont deraf kan fremvifes
nogle, er der dog kun lidt at samle deraf ; thi er det en Ligsteen, findes der allene
nogle Navne , der ttene kun lidt til Historiens Oplysning; og er det Skiel- eller
Markestene, tiene de dog mere til en Curiositet, end til nyttig Efterreming Der-
ved moder ogsaa mangeVanskeligheder, vedszogstaverne og deres Forandring, ved
( 3 Ordette
Med Versit er Beskaffenl)edett ikke stort bedre , og af de fatt Stumpers
fore en Be-
skrioelse over
Rorgc:
i de gamle
Tider-, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
