Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1l. Om Notges Skribentere. ··61
aad iult i et lidet msorkt ul neden iKielderen; men blev endelig der funden,
gg J; Gjllfgrs F-nlge, Arne BXfKite og Thoriken Gudnefon, omkommer, »Dette
holdes for at være skeet 1241 i snorres .62 Aar ; som det af Penngsxiold c hans .
Fortale til den svenske Overseetelse , og s1bbern siden anfores worm anforer der-
imod med Bevis , at det maae være skeet 124o. Dog sees , at der er»en Urtgtig-
hed iTidsregningenz thi man seer udtrykkeligen, at dette Mord er skeet i Koiig Ha—
k011 Hakonfdns 25 Regieringsaar. Koiti nu Hakon til Regiermgen 1218 , som
det er ndregnet ved den ældste Oversettelse; saa dode snorro 1243: men kom han
til Regieringen 1217, som det er ndregneti den nye Oversettelse; er han dræbt.
1242. Han haver altsaa været enten idet 63 eller 64 Aar , dersom Fodselsaaret
er rigtigt anført.
Naar vi komme til Skrifter-, er derved adskillige Ting at merke. Detferste
er Navnet og ndretningen. JHenseende til Navnet sees, at Forfatteren haver
givet sit Skrift avn af de tvendeforste OrdiBogen, efter at Fortalen er fratagen, da
det just begynder med disse Ord : Kringla Heisnsins, eller, som mere bruges : Heims
Kringla. Denne Maade at give et Skrift Navii paa , haver i sær været meget
—brugelig i forige Tider, dog mest hos orientalske Skribentere. Et er her vanske-
ligt at sige , af hvilken Aarsag denne Titel her er bleven antaget , efterdi det var
ikke i disse Lande saa brugeligtz med mindre man ville tro-e, at snorro, somen
lærd Mand , haver udvalt denne Maade for at ligne den gamle Skrivemaade.
De, som ere drevne i Antiquiteterne, kunde eftersee, om det var en rimelig Aar-
sag, fordi vore-gamle Fædre nedstammede, efter nogles Mening, af de orientalske
Folk, og vare indkomne fra Asken. .
Skriftets Indretning bestaaer i visse Ssgtm eller Historier,— der egent-
lig ere 16 i Tallet. Disse Historier ere igien indrettede i visse Capi·tler, eller As-
delinger· Den første Historie er Ynglinger Sag-» eller en kort Historie om de
svenske Konger kaldne Ynglinger-ja Denne Historie er deelt i 55 korte Eapitler,
hvoraf der findes de, som ere ikkun nogle faa Linier. Der opregnes 10· Drotter
og 18 Konger. Den Kortl)ed, Antor her bruger, kem vel noget reise sig as Man-
gel paa troeværdige Documenterz men det synes og , meget at skee med Forsetk
efterdi hans Hovedhensigt er at opregne et Slegteregister, og i det samme at melde
noget af det merkværdigste i den Matids Liv, som nævnes Denne Deel er den,
som i seer saa meget elskes af de svenske Skribenterez efterdi det i visse Maader tie-
·ner dem i deres Anlæg, ikke allene ved atvise dette Lands Ælde og gamle Slægt ;
’men og nogle Fortrin, ogi sær Rigets Størrelse iFortalenz mod hvilket sidste i
see der er meget at indvende, og der sees, atsnosrro ei, som Geographus, haver
været kiendt nok: Jden anden Deel handlesHistorien omKongHalfdan Svarte,
Harald Haarfagers Fader, i s Capitler: og i den tredie fortælles egentlig Harald-;
Historie. Denne-Deel indeholdrr46 Capitler, der ogsaa ere kuii smaae: Den
fierde haver Historien om Hagen Adelltejkt i 32 Capitler. Denne Koiege maae
enten Antorhave·særdeles yndet, eller og maae der tilstaaes , at han haver over–
gaaet alle-andre; thi der findes ingeii, der haver besidder saa fortresselige Quali-—
teter, som denne , omendskiont en Oluf Troetdii og Olnf Haraldfdn ere langt
3 « mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
