Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68— " Om Norges Skribentere. cap.11
Vers. Men de ældste Viser, hvoraf Snorre har laant noget i sin Historie, ere af ·
en langt anden Art, og kan kaldes avthentiqve Documenter, med samme Ret som
vore Tiders Historiographi skriver det op som daglig hendes, og vil som levende
Vidner troes, efterdi Kongerneholdte, som sagt er, sine Skialdre, der kan med
Rette kaldes et Slags lærde Folk, som lagde sig efter de gamle Genealogier, saa-
vel som andre Historier og gamle Sager , og ved Leilighed bragte det frem enten i
deres Lang, eller paa de Tider , naar Kongernes Humeur faldt saa , at de vilde
have det. Af disse Viser vare en Deel med Flid samlede, mange deriblant var vel
ogsaa Hastverk og unyttigt Toi; imidlertid indeholdt de mange gode og nyttige
Stykker af Historien. En Deel underlige ng moder deri; men naar det kan
forklares efter vor i gamle Olai Wormii Mening , i Fortalen for snorre, er
det ikkun et Bevis paa, at vore gamle norske Folk skrev paa samme Maade som
Grækere og Romere, saavel som andre Nationer, der fandt mest Behag i det som
var forblommet. Og som intet bedre heroin kan siges , end det worm·har sagt,
anforer jeg her hans Ord: » At Regenteres Bedrifter er noget underligt og utroe-
,, ligt befattet i den Kr-onike, kommer deraf, at vores Autor haver sanket dem af de
» gamle Skam-Viser og poetiske Digter, hvilke han haver fulgt, og i hvilke er stor
,, Licentz med saadant , og meget exagereret og erorneret med Allegorier og forblom-
– mede Ord , saa at hvem deraf vil tage noget vist, maae mere agte Meningen end
» Ordene. Naar de udi saadanne Digter taler om merkelige og drabelige Krigs-
,, Overster, som holdte sig vel iKrig og Feide for deres Fæderneland, da kalder de
,, dem Kieemper og Riser, som de Romere deres Heroes, Tyranner og Volds-
,, mænd: de som rovede og plyndrede andre deres Gods fra , som skiottede intet om
-, Lov eller Ret, mengiorde intetandetend styrtede Blod ud, dennem kaldte deTrolde,
,, og eftersom de gemenlig boede paa faste Steder og Slotter, kaldte de deres Bøo-
,, liger Bjerge , og dem selv Biergtrolde. De lignede dennem ogsaa ved Bist-
,, ner, Ulve, Drager, Lindorme, for deres Tyrannies Skyld, og hvem som
,, dem ihielstog og -odelagde, dem prisede de hoiligett, og de havde mandeligen stridet
,, med saadanne grumme Bester og lagt dem ·ode. Dverger kaldede de ogsaa under-
-, tiden ikke alleneste de, som smaae vare, men og de, som ikke havde saa stor Styrke
-, eller vare fornemme Krigsmænd , og dog udrettede meget formedelst deres Listig-
» hed og Spidsfindighed, hvormed de tit og ofte førte de Stærkeste i stor Livsfare,
,, og vare saa behendige dermed , at ingen kunde merke dem deres Stykker af. Der-
,,fore siges de at have Heette paa , hvormed de kunde giore sig usynlig , og at boe
,.i store Stene og Klippev, fordi de havde deres Boelig vel bevaret. I saadanne
-, og utallige andre Maader haver vores gamle Skialdere under forblommede Ord-
,,skrevet, og dette har været deres storste Kunst, aa at man ikke kan tage deres
,, Ord, sotn de lyder i sig selv, men Kiernerite skal llles fra Skallerne, om man vil
,, have godt deraf. Dette maae særdeles agtes i Begyndelsen as denne Bog, nem-
;, lig Snorres Kr-onike, moren til Kong Harald Haarfagers Historie, og vi maae
,. ikke altid optage denne Skialderkunst i den verste Mening « Saavidt Worm.
Aarsagen, hvorfore den meste Fabel stikker frem i de ældste Historier, er ikke allene
af den hedenske Digt, men Tiden gior ellers meget; thi efter Harald Haakfagers
Tid blev Underretningerne og Historierne samlede med mere Flid og af bedre FBP.
· e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
