Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.ll. Oln·9«corges Stribentere · · 69
De gamle rette Poeter vare ikke det Folk, som sad allene og brugte Pennen, men
som’Hofmænd og derhos gode Soldater , brugte de og Sværdet. Ved den Leilig-
hed maatte her fores Kiæmpeord og prægtige Talemaaderz da derimod de nyere
eller ældste Skribentere havde faaet Smag paa en anden Stil som lærde Folk , og
for det meste som Folk , der ikke selv vare med i Krigerne , efterdi det havde ikke al-
deles den samme Beskaffenhed med Jsleind, endskiont der kom Folk fra i Hobetal,
som distingverede sig ved alle Leiligheder, saavel i civile som militaireAffairer, lige ned
til den Periode , da Norge blev foreenet med Danmark-. Derfore seer man en saa
merkelig Forskiel imellem de sidste og forsteSamlinger , og lad være nogen ville paa-
staae af Snorre nogen Agtsomhed i denne Sag ; saa maae just dette tiene til Pris
paa hans Paalidelighed, at han heller indforer Fabeler end lemlcester og gior Hi-
. storien mistænkt.
I det ovrige maae der giores saa mange Indvendinger imod Historien, som
man vil, maae dog dette tilstaaes , at de nordifke Riger skylder ham alle Tak , ef-
terdi der er noget som-tiener enhver. Jeg nægter ikke, at der jo indleber mange
Feil , og et og andet siges imod hos andre; men der findes dog ogsaa de Underret-
niger, som tiener til god Oplysning baade iHistorien og den gamle Geographie·
Desuden er Autors Pen ikke uheldig. Der findes en Slags simpel Veltalenhed,
og den gode jevne borgerlige Opførsel er paa mange Steder med behagelige Farver
afskildret. Et Skrift af saadant Indhold og Stil fra Roiit og Grekenland, havde
ivore Tider blevet forelagt som et Mynster paa noget fortreffeligt. Jeg kan ikke
her forbigaae Otto sperljngs Critiqve herover. Hali anforer dette Skrift med flere
Jslandfke som saadanne, ’,i hvilke der er sees-Been hjstorjca, eller historifk Aceu- ,
» ratessez hvorhen hører: chronicon Norvegjcum vulgo Snorroni sturlæo ad-
,,fcriptum: Landnama Saga, fcu origines lslandjae, Zc multae aliae sagtm-
,, quarum iidem nemo in dubjum vocare polTet , quod fabulofa maxjme cave·
» rint 85 ejecerjnt, nucleum jpfum hiikorjarum promentes, d. e. saadanne ere
,, snorre Scurlefons Norske Kr-onike, Landnama Saga om Jslands Bebyggelse,
,, og flere andre Sager , hvilke man kan lide paa , efterdi de forkaster Fabelen og
,, beholder Kjernen.
Vores Autor har foruden dette Skrift skrevet flere , da ham tillægges at
have samlet Edda eller den gamle Myrhologie, hvilken er just den samme Adspra
eller Guldmagerske, Joh. Lud Hannemann» Professor udi Kiel, har indfort i
dette hæderlige Lag, ihans Tradi. de aukok Ckag 142, hvilket af forberemte Joh.
Möllerus», er anført, og igientaget af Hr. Justitsraad Mdllmann i det kiobene
havnfkeSelskabs Skrifters anden Deel , peg. 254» Edda er ellers egentlig et-
Indhold as den gamle hedenske Religion,—ogi seer deres Tanker om Tilstanden efter
Doden. Det forste heraf er begyndt af Sæmund sjgfuffdn hin Frede, og siden
samlet af vores snorre sturlefdn· Den bestaaer af 78 gamle hedenske Falske-,
Men da dette ei horer hertil, gaaes det og forbi, og kan være nok allene at anfore
Worms Ord , der baade roser vores snoms og tillige melder om Edda, naar han
i den forommeldte Fortale siger: ,, Med hvad Visdotn og Forstand Snorre hader
,, været begavet , kan man ikke allene see af denne Historie, som han med saa stor
» Mere og Arbeide haver samlet, en Deel af de gamle Skialdere deres Digt og
I 3 . –Poesie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
