Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 - Om Rorges Slribentere. . cap.ll.
,, Poesie, en Deel af deViseste deres Frasagn og Recitation , en Deel af det, som
» han selv har observeret mens han levede; men endog as de underlige Bøger, som
,, kaldes Edda og Skalda , hvori han de gamle Skialders og Poeters Kunst ar-
,, rig havde befattet, og aabenbaret, saa man ikke nokfoln kan forundre sig paa de-
,, res Spidsfindighed og underlige Fabuler, som de haver brugt at besmykke deres
,, Digt og Viser med. «
Denne Kronike er et gammelt og i visse Maader maae kaldes et Ori-
ginalverk, derfor har ogsaa mange grundet sig derpaa i Historierne Peder
Claufdn har i mange Tilfælde benyttet sig deraf i sin Bog , baade ved Hi-
storien og Geographien. J seer skriver worm om Magister Jens Mortenfdns,
for-dum Sognepreest til Slangerup, hans Krsonike, at den er en liden Ertratt af
denne store Kr-onike. Thi endskiont Magister Jens Mortenssn holdte for, at den
var uddrage-i as Biskop lsleifs Skrifter , siger dog worrn, at den er ganske tagen
af denne snorre srurlef 6118 Historie. J de ovrige maae enhver tilstaae, atworms
Tillæg og Supplementum er nok i alle Stskker langt vigtigere end den rette forste
Historie Dethos kan dog ikke nægtes, atsnorres egetVerk har en naturlig Be-
hagelighed, som holder Læseren forn-oiet, og det som ofte synes at være ikkun got
jevnt hverdags Snak, har tit artige Indfald hos sig. worms Tillteg er nok en
rigtig Historie, men mere efter en Historiskrivelses Regler indrettet; da derimod
Snorres Verk er tillige en rigtig Bestrivelse paa de Tiders Opforsel , hvorpaa Sti-
len og Historierne med alt hvad der anfores passer sig. Man skalvel ikke ordinere
Ambassader efter den Modell i vore Tider; men man kan dog see, hvorledes de da
anstilledes. De Ceremonier og Conferencer, som da vare brugelige,-synes ikke i
· lang Tid at ville komme iMode igienz imidlertid sees dog, atde have været brugelige,
og det er sikkert nok, at vores snorre haver i sinTid varer en Hofmand,der lige saa
vel efter de Tiders Maade har vidst sine Curiali—er, som Hosfolk i vore Tider veed dem.
Til Snorres Skrift kan anføres Sturle Sigvatfdn» snorres Broderso11,
og ikke Broders Semne Sen, som s1bbern anforer, hans Skrift , der bestod
mest i at formereFaderbroderens Verk, som ikke kom til nogen Fuldkommenhed,
efterdi han faldt og blev ihielslagen paa samme Tid som hans Fader, nemlig 1238,
som TorFaeus ommelder.
sturle Thordfön- snorres Broders Smine Som og ikke Sen, som sik-
bem har, var Langmand paa Jsland , og er Autor til Sturlingernes Historie,
hvori han fortæller den Allartn og Forvirring, som da var thland. Ved den
Leilighed rorer han ogsaa ved et og andet som henhorer til den danske og norfke Hi-
storie. « Skrifter har han givet Navn af Sturlunger eller sin Familie, efterdi de
vare mest indre-ere i Landets Forvirring. T’orfæus observerev, at det Skrift- svtn
vi endnu have under dette Navn, er ikkun et Udtog og Udskrift af det rette. sturle
Thordfsn var ellers antagen som Historiens ved Kong Hagens og hans Som-,
Magnus Lagsabaecers, Hos, hvorfore ogsaa hans forfattede Historie er ikke allene’
trovtrrdigz men det samme giør og, at MFSM Histoklex som OV Mlstetx Sk des-
mere savnelig. Af Kolig Hagens Levnets Historie, saavel som af det sorsieSkrift,’
har Torfæus benyttet sig, og derpaa bygget de Tiders Historie Hans Bog om’
Islands Bebyggelse er og bortkommen. Af sin ganske Familie var hati den eneste,
om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
