Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.111:- Om Notges Navn-. 151
som paastaaet, at ved Thiile skulle forstaaes Ieland,.· og grunder sin Meniiig- for-
uden andre Argumenter, ogsaa paalfaaci cafaubont og Adamt Bremensis Vid-
nesbyrd. Mod haln hari seer skrevet Amgrjm Jonas i hans specim. lslandjac
Part. ll. Gulicimusscsatndenus auf-Brev Thlllc at være den samnte som Hetland,
naar han taler om de engelske Øer-. Andre, og·deriblant Abrahatnus Orkelius,
auf-seer den Provints Tellemarcken i Norge at være den samme som Thule, for-
medelst den liden Lighed,«som der synes at være imellem Navnene. At foreenc alle
disse Meninger er vanskeligt, og tildeels ’·umueligtsp Det synes her, at Arngrjm
Jonas ikke har havt Uret, naar hanfigertn»specttn1ms lslandtae Parte 11. Metttbr.
ll. peg. t4-,’ » at der-er ikke een Thule,» men flere, og jeg Veed ikke, hvorledes jeg
z- skal snoe mig-i dette. Hvad Skribentere har om Thiele, er saa sammenrort og
,z indviklets,s;ellev· et Chaosog ,L»alayrinth-.sso111 han siger, saa at det er ikke at undre
,, paa, om sjnelius har taget det i Toil, om der er noget Thule til ; og det ek ikke
, ,,saa urimeligt, hvad Gyraldus siger, at Thiile er ingensteds at see. Og hvorfor
p-.det? fordi Skribentere setter den allevegne, da det er sandt, som almindeligt si-«
-,"g,es, at den er ingensteds,»som erallevegne. «f Om·Navitets Oprindelse, og hvad
man derved ar villet sagt, er derkMeninger nok,· Man kan allene efter-see Tor-
kseum i det apitel om Thiele, iligemaade Kone-mum, saa skal man finde en stor
Mængde deraf. Jblant alle synes den hollandske Derivation at være den artigste,
da Thiile vil sige det samme som tot hylen, fordi tnan ikke uden Jammer og Hy-
len kan komme derom. Vil man ellers sporge, hvilken Etymologie synes at være
den vigtigste, kan man ikke vel vente Svar derpaa, forend det er udfundet , hvil-
ket Land egentlig boe og maae antages derfor. ··
· Foruden disse Navne, der egentlig har været en Pinebcenk for dem, som har
havt Lyst at ville forklare de Gamles Navne og Meiiinger derved , er der endnu
flere , saasom Dumna, hvilket Navii har ogsaa været antaget for Norge eller en
Deel deraf, indtil man omsider synes mere at have foreenet sig derom, at det skulle
være en af Ferroerne under-dette Navn. Ligeledes er det og med Plinjj Bergos,
hvilket en Deel har antaget for Bergen, men maae da virkelig have væreten Spaa-
dom; thi det var ikke foretid meget længe efter Plinji Tid, at Bergeii er bleven an-
lagt. Den Meninger altsaa rimeligere, at dette Navn , naar det skal betyde en
Deel af Norge, maatte heller komme af de norske Berge eller Bjerge, hvis Navn
og Rygte kunde have været udbreder, ligesom man ogsaa i denne Tid veed om og
nævner Berg Schotterne. Navnet er derfore ikke saa snart sat paa sit rette Sted,
som naar man allerforst kaster Øiet derpaa, da Bergen erindres, hvilket ogsaa Patt-
tanus har fuublet over i halis Chorogr. Daniae Defcrjpt. p. 671·
Tilsidst faaer man og iblatit de gamle Naviie Nerjgon, som Plinius regner
for den største as de nordiske Øer, hvilket man i Almindelighed har antaget for at
vare Norge meent , formedelst den Lighed , som er imellem Navnet ; allerhelst nogle
vil paastaae , at der skulle ogsaa findes det Navii Norigon i Steden for Nerigon,
hvilket kan kun give lidt, thi en saa ringe Forandring kunde let lobe ind.. Ellcrs
falder her ogsaa adskillige Meninger om dette Navn. Nogle holde for, at derved
er forstaaet det, som ellers kaldes scandinaitia, hvilket og er regnet for en storØe.
Torfeeits siger, at Ciuverus har holdet for- at ved Nerigoaser forstaaqck ak sym-
dinavjaz
Dama,
Bergos.
Nekigov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
