Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Morge.
152 Oin Notgesdciavn — f » Cap.111.s
dnmviaz men Cluverj Mening er ikke aldeles saa, thi han anseret Skaane og
Halland for sig selv, og derpaa Nertgoti, som skal—være det samme Lcmd, som Si-
tones hen beboer, hvilket nu kaldes Morge, Cluv.1ntroduök. in Geograph. ver.
ST nqv· Lid. lil. Cap.—-lll. p. 167. juxtza edjt. Bultoniat1am. De, sotn ellers
ville forfægte den Mening , sat Notge skulle allersorst have faaet sit Navn as Kotig
Nar. finde i dette en Vanskelighed, efterdi de Autores, som Pljnius haver dette
Navn af, ere saa meget ældre end Nor , at det kan ikke passe sig med Tiden ;" med
mindre man maatte sige , at dette var ikke egentlig Norge meent, eller ogsaa at
heridetsteNavn saavel,somli flere andre var en Forvirrelse. Jegvil her ikke opregne
flere as de gamle Navttek hvortned enteni visse Districter eller visse- Folk kunde være
heregnede«— De som elske saadanne Tings-stride nok deraf hos de"Skri·bentere, som
handle Sagen ex prafciso", -’saasom Lov-JustitsraadAncherfensOrigines Da-
ntcac ogflere« · -" , · · i
Endelig komme vi mi i Ordenen til det rette Navn, som er Notge· Ved
de andre kan der disputeres, eltslw Navnet tilhører Morge, eller et andet Land, en-
ten det er een eller anden Provintsssneent Detteer altsaa F ovedsagesnz saalænge
deri er uafgiort, giverdet-Eikktil»1«lidt«,«enten der udledes en ller anden Ethlnologie
til Navnet ; thi naar man ikke er forsikkret om, at Naviiet· er rigtigt, atdet be-
tegner den , og ingen anden Sted, er al Derivation dertil enteii uvis—, eller uden
Nytte. Ved det Navtt Norge erSagen af anden Beskaffenhed; thider har
man etsikker,t.siav1.t. ’ · « « " ’ . . « ·-
Dethos moder dog visse Vanskelighedei·,.som ikke saa let ere besvarede, saa-
sotnx—Hvor stort et Stykke Land-deriforigeTiderhar været kaldet Norsge7 hvor
gammelt dette Navn er? og hvorfra dets Oprindelse skal udledes’3 Endskiont det
synes le-tere i vore Tider at sige , hvor stort et Lattd der indbefattes under Morge,
end hvad der har været fordam, er der dog noget at opholde sig ved endnu i denne
Tid. Beihus Lehli er vel cederet Sverige, og kan som et Land under den Krone
kaldes Sverigez dog alligevel er det et Stykke af Morge, omendskiont det er en
Provints under Sverig Naar vi komme til Finmarken, rekke vel Norges gamle
. Grendser til den hvide Sve; dog sporges der, om Finmarken skal gaae med under
. iirges Navki?
Ved det gamle Norge er forstaaet, som bekiendt er, Landstrekningen fra
Bahus Lehlis Begyndelse, saas om fra Goth-Elv til Finmarken, hvoraf noget nu tildels
ligger under Sverige, og noget holdes af Rusland; hertil kom ogsaa Finnernes
Land eller Rige, der havde tilforn sine særdeles Kongen indtil det blev lagt under, og
" soreenet med den norske .Krotte. Dette Finnernes Latid eller Rige holder man for,
endog i de ældste Tider har været som et separeret Land fra Not-ge, bekiendt, hvor-
sore det ogsaa af Plinio skal vedr-ores, naar han kalder, som matt forklarer det, dets
Jndbyggere scrjttint1j. At dette Land har været længe bekiendn og havt sine Kon-
ger, kan vel ikke nægtes, men at det endogsaa skulle have været bebyxgget for end
Rorge selv, er lige saa los sotn vanskelig en Gisning—; thi det synes langt rimeligere,
at de sydlige Steder, som bedre, maatte forst være udvalgte. Det er rimeligt, at
Finnerne kan tilforn have bredet sig mere ud, og eier et stesrre Stykke as Norge
selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
