Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap-.»1u. Om Roeges Navn. 157
Derimod undret jeg meget, at ingen har villet opholde sig ved den Mening, at
Navnet-kunde være afNoei·, som betyder etVand, Sund, Fiord. eller Sve. Saa-
ledes sindes hts Danckwektlt Niebul-Neier, som han skriver-om peg- 102- at
endfkisont dette Sund havde brakt Vand , var det dog meget fifkerigt J samme
’Mening findes-og en stor Fiord paa Mer , som kaldes et Nar. Naar Norge og
Sverig i gamleTider ere beskrevne, er vel Landet anseet enten som en Øeeller Halv-
sez dog er Norge altid erindret som det, der har havt Soestrekningen ved sm Side-
Desuden er det bekiendt, at omendskioltt Notge har havt sit Opland, og Jndbyge
gere oppe i Landet; saa har dog de rette Nordmcrnd helst boet, og »vlllet boe, ved
—Soesiden, just for Svereisers og Roveriers Skyld. Nordmaend blive altsaa Seie-
.mænd, og Jndbyggere ved Ser ; ligesom Motlresman sættes af nogle baade for
.·Nordmættd og S—oemænd. Hvor artigt dette stemmer overeens med Morge, som
er et Land ved S-oen, og har Soestrekninger for de andre Lande imod Østen, fal-
sder strax i Øinene J denne Mening skulle erge betyde Sundet eller Soekusten
for de ovrige Lande. Man maae her undre sig over, at de, som har villet deri-
vere Scandjnavia af at stige til Skibs, fordi de Landes Jndbyggere vare Folk som
meget svævede om paa Seen, har ikke agtet dette , hvorved Notge som et Sve-
Land just blev en Oversettelse as scandjnaisja, eller scandjnavia afNorge, saavidt
som nu ved scandinavia er egentlig forstaaet Skaane og Landet derfra. Da og
ligeledes ved Noer forstaaes egentlig et Sund , kunde man jo deraf slutte, at det
sydligste eller rettere den ostltge Bugt fra Lindestites til Sverige er kaldet Norge , i
den Menittg, at det var Bugten eller Sundet for det andet Land, at det siden er
bleven plantet Nord efter, da vel den Bemerkelse af Norden er kommen til , hvor-
ved to Bemerkelser ere ligesotn sammenstesbte· Men endskiont dette alt kunde for-
svares ved de gamle Roeskes Lyst til S-oevæsenet, saaer det dog staae for sin
Værd. —
Peder Clauikdn er as den Mening , at Norge skulle forst have været kaldet
Notmannaland· Omendskisont dette havde sin Rigtighed, moder dog de samme
Tvilsmaalz thi Sagen, som ventileres, synes ikke saa meget at være denne , enten
Rige, eller Land , eller Veg skal være det retteste, som, hvorfra det Nor kommer,
der er det fornemste i Ordet. Desuden bliver Normannaland for ungt ; thi dette
skulde være antaget i Normannernes Tid, da Landet as dem saa skulle være kaldet.
J den Reise, som Other giorde Nord om Finmarken, kaldes Norge ellersNorth-
mannaland, hvilket var i det sde Seculo , og synes derved at give nogen Oplys-
ningi den bekiendte Dispute, hvad Slags Folk Normannerne have været. ·
Det synes ikke umueligt at stifte Fred imellem alle disse ulige Meninger paa
den Maade , at de, som ererimelige, kan tillige have nogen Rigtighed. Det er
troeligt, at fra de ældste Tider har Rorge havt et andet Navlt, i det ringeste er
der Anledning at falde paa den Tanke af det , som gamle , skiont fremmede Skri-
bentere, melde derom. Siden kan dette antages, at Norge sik sit Navn afKong Noks
Vei eller Rige. cVist nok er det, at det græske Nerigoit», som noget ældre end
Not, giør heri en merkelig Erindring ; men naar man igien erindrer Taciti si-
tones næsten paa samme Tid som Pljnjus citerer det forste, sees en Forvirring,
som enten bliver urigtig, eller maae oploses ntiled to. adskilligeSteder, og at et Stykke
’ 3 Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
