Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 »in Rorgee Grændser. Cap.1v..
kulle deeles imelleni begge» stridende Partier-. Rector Schdnnjng viser end ogsaa
idet for allegerede geographiske Skrift, at i ældgamle Tider var det uvist·,. om.
Russerne eller de Svenske kiendte noget til Finmarken, ja at end og for et par hun-
drede Aar siden har Russerne ikke kiendt Lapperne; men at den russiske Gesandt
ved det pavelige Hos declarerede, efter Paiilj Jovii Beretning, atsde næst leoende
Russer ei engang kiendte dem til ·Gavns, eftersomdet maatte ansees for eet-Afsin-
dighed, hvorved man ville styrte sig selv i Fordervelse, atangribe dem med faa-
Folk , da det paa den anden Side hverken var nyttigt eller nogen Ære derved« at
vinde, at man ville bringe mange Tropper i Marken imod dem, som intet eiede.
J de Landkarter , hvor der settes russiske Navlie, paa Rordsieldet og Sondergields-
sield, bruges saadanne Navne ,· der vise endnu den gamle Ret: Saaledes kaldes
Sorsieldet Monremans Leporie. Rector schdnnjng forklarer Moutemali for
Nordmand eller Soemand, saa det skulle være Nordmcrndenes Leporie eller Lap-
mark.. Detteer rigtigt nok, dog er Moiireman allene Soemand eller de, der boe
ved Soen, as More, som erHavetz andre sige Noliremand erNordmand, saa
at disse Forklaringer ved en liden Forandring accordere. Flere Ord kunde og an-
fores, saasom: Rordsieldet heder Teroschoi Leporie, Norsk Lapmarkz Mord-
sieldncesset Terschaiia·voloini, de Norikes Næs, hvilket Navn er taget af Lap-
pernes Raviie over Fieldet og Næsset, Tarjetuder, Tarjenjarg eller NorskeField,s
Notske Næs. » »
J hvorvel Russen i de allerceldste Tider og langt hen i Middeltiden har in-
gen Dee(l havt i Finmarken, men at Finmatken stødte til- Biarmelandz saa har
dog Russland trænge sig ind idet Finmarkiike, hvilket har givet megen· Anledning
til Dispyte imellem Rigerne. J Begyndelsen ikeede der af de Russsiske Plynderier
i Fiumarken og de norske Grændser,’ men derefter krævede Russen Skak, dog saa-
ledes, at de Norske ogsaa beholdte deres SkattesRettighed over Nordsisidey saa at
de norske Fogder har aarlig hentet Skiit af Nordsicldet paa Dansk vegne, ihvor-
vel Russerne allerede paa den Tid holdte Landet med Miigt under sig, ogtil den
Ende havde anlagt i Kolas Fiordeii Mai-ned Fasstnjng,· og besat den med 500
Matid, for at holdeLandet fast. Denne Skat oppebar de Danske ongefatr tilAiir
1604. Toe Aar tilforti havde hans Majestaet Kong christian lV. selv væreti Fin-
marken, hvor han selv har skrevet paa en Tversiok i en Gamine paa Vei-deelt-
Aimo 1602. fuj in hac domo (var jeg i dette Hus) Christianus Aartus. Paa
den Tid lod han herlige Jern Ringen i Svetanaas eller det hellige Reise-, ikke for
at vise, at hans Rige strakte kun til Svetanaas eller Øst Kind, men til hele
Nordsieldet, som her Under dependerede. · s-
Vi have tilforn agtet paa Grændserne imellem Norge og Sverige, og viist
saavel de visse og fastsatte, som og de uvisse og omtvistede. For nu at samle alt
dette i en Linie med Grændserne imellem Fininarken og Rusland , da er det Rector
Schdnnjng viser , hvorledes Grændserne lige indtil de tre nordiske Rigers Forre-
ning har været. Han siger , at Helsingland, Finland og den nordeste Kant af
Norge eller Finmarken have stode sammen ved Ulo Treesk costen for Botneli i Fin-
-land, hvorfra Grændserne mellem Fininarken og Helsingland har strakt sig op ef-
ter Lapmarkeiie , og gaaet omkring alt indtilUma ellerzzyma Lapmark, i en Li-
.. nle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
