Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.»cap.·lv·-.. OiiiZRorgesGreeiidsen 181
undertvunget igien , indtil det omsider-under Kong— chrilkisn ll..Regiering ganske
skilte sig fra Danmark og Norge under Guikav Erjclifons Anforfel. J enTid
af en 124. Aar skulle Rigerne have været forenede, ogaltsaa kunde det i den Tid
været usornodent, at sette og mærke Grændser imellein dem, allermest- paa de Uord-
ligste Kanter, hvor« baade Landet var ubetydeligt,’ og Lappernes Flytningsgiorde
deri en Vanskelighed Det synes ogsaa om Regiersisngensentenikkehar haviTam
ker dertil, eller har villet giore deri noget eglemenez ihvorvel man-flader, at der-
om i sær fra Sverige er giort Paastand.— Men da den store Forandring foregik-i
disse nordiske Riger, forst ved Sveriges Frasald, dernæst med Koiig Chrjiijan1—l,
og endelig ved Keiig Fridericb l. Val og Tiltradelse til Thronem begyndtes der
nye Underhasndlinger om Rigernes Grændser-« Paadenne Tid syntes det baade at
være Rigernes og begge Kongers, Kong Friderjch as Danmark, og Kong Gut-tav
as Sverigederes fælles Interesse, at arbeide paa god Venskab og Forstaaelsessor
Chrjkciani ll. Skyld, i hvilkeii de havde en fælles Flende og Prætendent, allerhelst
·mange Hjerter hengte endnu ved ham , og i sær kunde de Notskesaa letikke glem-
me, at de zhavde soret ham Troskab - ,
. Kong ijdeklch og Kong Guiiav maatte da giore paa-begge Sider alt
hvad de kunde til indbyrdes Forstaaelse-· Til den Ende blev berammet et Mode
—til Malmee- hvor begge Konger, som ijtfeldt sorteller, modtes personligeii udi
«Kirken den 1. September. 1524. Dergav Koiig Friderich forst tiikiende, hvad
Skade begge Riger havde havt i de forige Aar, og hvad Ulykke der endnu svævede
dem over Hovedet, i Fald de ikke begge« i Enighed og Samdræg·tighed passede paa
den undvigte Kong Chrileian 11. Hertil vilde anden danske Konge foreslaae gode
Midler. Han erindrede da, at det var fælles Lykke ved Rigernes Forening; men
som han vidste imgesær, hvad Sindelaug de Svenske baretil den danske Regiering,
begiærede han da intet mere end Overherskab, hvortil Gullavus havde ingen-Dren-
Haii kunde heller ikke, som han svarede, for den svenske Nations Skyld beqvemnie
sig til andet, end at være en Ven og troe Allieret. Siden Forliget nu ikke paa
anden Maade kunde skee, blev der handlet oin begge Rigers Grændser, hvorved-
blev sluttet, at Sverige skulle blive ved sine gamle Grændser, som det haver været
af Olrilds·Tid, og Blegind og andre Amter, der vare tagne fra Danmark efter
Koiig chriikians Bortreise, skulle leveres tilbage.
Herved bleve vel Grændserne nævnede, men ikke satte; thi fra den Tid as
foresatdt der idelig nye Dispyter angaaende Grændserne, nu paa et, nu paa er
andet Sted. Det synes ligesom Foreningen imellem Rigerne fornemmelig havde
forenet deres Hierter, som paa Grændserne boede sammen , saa at dei den lange
Tid som eet Folk vare ved Handel, Svogerskab og andre Foreninger saaledes sam-
lede, at det ikke haver været let at skille dem igien· Imidlertid er det venteligt,
at, hvor de gamle Rigeriies Grændser ikke have været tydelig nok bekiendte, er der
bleven hævet Pratensioner paa begge Sider. Deraf sees Prover i det Aiir 1536.
da havde Koiig Gulkav sendt Gesandter til Ki-obenhavn, for at handle om de Po-
ster , der kunde være begge Riger gavnlige. Disse traade paa St Andr-ere D.ig,
som Hviefelclt fortæller-, i Conferente inedZKong chrilkian lll. og hans Manasse-·
: · « s« « 3, ( " Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
