Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skam -Va"s-aro"rseecestkcnd"ser. tr-
fine Eiendomme paa Grændsen. Det erlet at see, at imedens Rigernes Forening
varede, har enhver, der formaaede, uden Betænkning tilkiobt sig-Gods og Eien-
domme, hvor de vare til Fals, og at den norske Adels ihvorvel den boede iNorge,
ligesom den Danske der boede i Danmark , sorfkiedeikkei Gods og Siendele paa
svensk Grund ; ligesin og de Svenske have giort detsamme paa danst og norik Gru-nd:
Denne Sammenblanding kunde ogsaa have havt sin Aarsag-til Nationernes nær-
mere Forening, men ved Rigernes Adskillelse blev herved en Uorden; ethvetr Rige
tilegnede sig sin Ret over det, som laae inden Rigets Grændser-, og enhver privat
Mand havde og sin Ret til sin lovlige Eiendom. —Herved gave—s Dispyter om Ju-
risdictioner, om Skatter og, andet derhen horesndek—« Dette var ubeleiligt for Kro-
nerne i Freds Tider-, men end mere ubeleiligt, naar Krig var. — Vist nok er det;
at her kan indvendes, at endskiolit det ansees som ensslang Tids da Rigerkie vare
forenede, var dog Foreniiigen ikkun kort, thi iden neesteTid var der Krig ogOp- ·
setsighed; men denne Hidsighed synes at have været mere imellem Danmark og
Sverige end Norge og Sverige. De betydeligste, som derfor ere nævnede, sindes
mest anfort imellem Sverige med Skaane, Halland. og Blekiiig, og hidindtil var
ikke Lapland saa meget kommen i Betragtning " .
Men imedens det sidsteFordrag, angaaende Halland, Blekingog Skamm-
var under Arbeide, indkom der nye Besvceringer fra Kotig Johannes as Sverige
til Kong Frjderxch ll. J disse Klagemaal ere Grændserne for Alvor foretagne
Migerne imellem, og synes Vesværingerne her ogsaa meget at sigte til privateFolk.
For at faae dette -afgiort, blev efter den Stetinske Freds Fordrag sorestaaet, at no-
gle af hvert Riges Raad skulle committeres til en Grænde Commissiom for at
eftergranske Beskaffenhedeii, og decidere deri. » Dette blev paa begge Sider arcor-
deret, og blev da samtykt et Mode paa Grændserne imellem Vesbek og Knorud
Der fremførte enhver sine Klagemaal, og bestod de Svenskes egentlig deri: at de
norske Lensmænd giorde dem stor Forsang udi Laplandt at de Danske faldt ind udi
de svenske Skove , Vaiid og Næring·paa Grændserne Disse selvsamme Besvæ-
ringer og Klagemaal havde de Danske imod de Svenste Her faldt da en Deri-
sion til Knsretd i Aar 1580. saaledes: »Hvad Besværinger herefter kan sig
»tildrage mellem Undersaatterne af Danmark , Norge og Sverig, skal Slots- og
,,Læns-Herrerne med nogle bestedtie Mætid grandgivelig randsage, og derudi for-
,- ordne, at den ene ey gisor den anden nogen Uret eller Forfang udi nogen Maade,
p- at Kongertie ey erefter med saadanne Klageneaal besværes, og skal saa herefter
–al Urolighed og issorstand, hvad som helst det være eller nævnes kand, som sig
» imellem Kongerne eller Rigerne sideti det Stetinlke Fordrag tildraget "haver, herefter
- ,, aldeles være forligte,fordraget,rasseret, dod og magteslvs,og aldrig oprippes igien af
,- nogen afParterne efter den Dag. » Denne Freds Artikel viser ogsaa, atDispyteriie
have mere angaaer private FolkesCiendomma og synes Sagen endnu at have staaet
som et sufredellgt Naboelag imelleln Jadbyggerne paa begge Sider , hvor-imellem
Kongeriie maatte legge sig, for at holde dem i Ave og forekomme videre Urolighed.
Hidindtil er viist,· hvorledes Under-handlingerne om Grændserne ere fore-
tagne, enten i Almindelighed- saa eet-Grændse Traccaterne nævne alleneGrænd-
a serne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
