Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 .«k-Otn.93orges Grændser-. s Cap.1v.
serne i Almindelighed-. saaledes sont de af Arilds Tid have været determinerede;
eller ogat der isærdeleshed ere giorte visse Pratensioner paa visse Læne; Disse
Underhandlinger have og mest været foretagne for Undersaatternes Skyld , der be-
boede Grændserne-,».«for-·at holde Fred imellem dem ,- mere end imellem Rigerne.
Endnu er der ikke. meget talet .om· , hvis det eller dette Land var-, om den eller den
Bi)e laae paa norik eller svensk Grund , som- deii skullesskatte til den norske eller svens-
ske KongeXI«Her sluttes det ikke urimeligt, at de foregaaensdeKonger have havt paa
begge Sider Hænderne saa fulde af storre og vigtigereRigernes Sager,. saa at der
haver ikkun været lidt Tid tilovers ’at tænkepaa et ringesLapland, eller andre fattige
Egne , hvorved ikkun var lidt at vi·nde.; szDe forsteKoiigerester Rigernes Skile-
misse have havt nok at bestille med a·t—s·kille IRigernead paa-de betsydeligste Steder.
Siden er Reformations Verket gaaet-for ,sig.— J den TidKongErjch regierede
Sverige , var alting formedelst den underlige Regierittg i enRorej og Danmark
sik nok at bestille med sine Krige og betydeligere Tvist med Sverige. · Det meste,
som i al den forige Tid for Grændsernes Skyld blev» afhandiet, bestod allene i at
lade Moder holde , saa at for det meste blev et sammenkaldetfor at bestemmeex
andet, og at freide en Decision, at detsknlde blive som-det var. » Aarsagerite synes
at være, deels fordi der var for andre vigtigere Sagers Skyld ikkeLeilighed med Al-
’vor at foretage en Grændse Commission, deels-ogsaa fordi der saaes en og anden
Wanlkelighed deri, hvilkens, ihvorvel den ofte var ubetydelig , var dog ikke saa let
at afgiore. Grændsett imelleiii Norge og sSverige var altsaa endnu den samme,
som den havde været for Foreningen eller iMiddelald«eren, nemlig hvor Norges
Indbyggere ikke, som-for er meldt, havde optaget nyt Land-, som iJemteland og
Herdaleit, var den Kielveien. , - " s
Men nu bleve Greeiidsetvistighederne med mere Alvor foretagne iKong
Friderich ll. og Kong Christiaii lV Tid, og der til blev Oplysning og adskillige For-
klaringer indhentede. Herlilevda opsogt Finnernes Privilegium, givet dem as
s Kotig Hagen, hvori han giver dem en stor Fiord at bygge og besidde, som kaldes
Mallanger, liggende imellem Trumsundt og Senien Læn; desuden-har man sogt
Efterretning om Fieldryggeii,. og mere. Denne Fieldryg skulle da være det almin-
delige Grændseinerke imellem Norge og Sverige. Om dette er dog at merke, at det
ikke allevegne er saa stort og kjendeligt, som foregivet er, helst naar det gaaer til
Finmarken, thi der, tager Fieldenes af,. og forvandles til smaae Bakker og Hoye,
saa at Grændsemerkernekere der Vande, Skove, Moradseri, sog det h;oye.ste Land,
hvorfra Elver kan .iidlobe, baade kned ad norfk Finmarken paa den ene , og svenskj
Lapmark paa den anden Side. «-
Efter det sidste Mode som er ommeldt at være holden 1580. til Knæriid ,
begyndte fornemmelig Grændsetvistighederne at opvaagiie om Lapmark Hertil
vare egentlig de »·2x anførte Hoved sAarsagerr »··1, i Henseeitde· til-Landet, der ikke
saa klarljgviisste Grændsen, somden anden store Firldrygt 2, i Henseendejtil Ind-
beggcrn·e«,-efterdisLappernes Levemaade er-, som bekiendt, at styrte efter-Aarets
Tid, og nu at være paa den ene Side afFieldet og soge Nærmg paa norlk Grund,
nu paa den anden og foge Næring paa den Svenste. Det-over havde begge Dziger
. · oye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
