Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Czpr lis. Om Rorges Grændser-. agz
NastpaafolgendeAar,( nemlig 1604, degyndteTvistighedern·e at bryde fretu
igjen. De Svenske begyndte strax at disputere om Fieldbyggerne og om den
Skat som der burde ydes-, med Paastand, at. dette stridede imod det Stetinske
Fordrag, og at Jndvaanerne udi samme Fieldbyer vare svenske Skyld-Lapper, som
aldrig have varet dømt efter norsk Lov. Denne Pratension synes meget rigtig,
dersom den havde været almindelig; men da de ville ikke dette skulle regnes længere
end imellem Fieldene, men paastode selv Skat ved Seen, hvor samme Beviis
faldt dem imod, lob det frugteslost af. Imidlertid udsendte de sine Eommissarier,
som vare toe Adelsmoend lfaach- Bhem og Daniel Thordsens,» hvilke indfordrede
den Fieldlappernes Skat, som as Rorges Foged Berthel Henrietter var oppe-
baaret, og det paa den Grtmd,«at Kongen af Danmark havde afstaaet Fieldlaps
pertie efter den. sidste Commissions Slutning holden Aaret tilfvrn. Derpaa have
de faret videre fort, og neden ved Soefiden ogsaa krævet og indtaget Skat af Fin-
nerne. Der er fortaalt tilforn, at der var udgaaet et dansk Forbud for Soesins
nerne, at de ikke under Livs Straf" maatte betale nogenSkat til de uvedkommende
Kroner, og at nogle som Overtrcedere vare tilforn forchetten dømte for denne Sag.
Dette kunde ikke andet end gioreFinnerne bange, hvorfore de efter Mueligl)ed satte
sig imod den svenske Fordriiig ; men eftersom de komme bemandede, maatte Magten
riges, dog gave de dem et Bevis herom.
. J denne Opførsel fremturede de Svenske, og ikke allene i disse Fiorde,hvor-
paa. de for dem selv-talede, krævede Skatten, men begave sig ogsaa til dem der
vare dem cederede af Massen. Til at udføre dette, havde de bestiltBernt von Kal.
den og Rasmus Nielsfen, hvilke velbemandede begave sig ned i de omtvistedeFiors
de , og allevegne med Magt udtoge Skat. Og saasom Indbhggerne ikke allene
lede den Skade, ·at de maatte betale en utilborlig Skat; men ogsaa stode Fare for
at komme i Fortred paa den. anden Side , som de der havde overtraad kongelige
Mandater, gave de dem en Qvitering, hvori de ville holde dem frie for al Tiltale
af Russem efterdi det havde hendet, at Rußland havde krævet Skat paa nye , ef-
terat de Svenske havde indfordret den paa Massens vegne. Derncest lovede de
ogsaa, at holde demfriefor alle andre , hvorved sigtes vel paa Danmark ; og er
denne Qvitering udstcedxiLayesiordenden 8 April 1606.
Herover hader Hartvig Bille, Laugmanden paa dansk Side, besværet sig
for Rigets Canceler, og deri tllkiendegivet, at de Svenske havde ved en 16 eller
18 Personer stærke og vel stasserede forsoyet sig ned til Fiordene, da Almuen var
over til LofodsFisteriet, sog toge endog Skak, hvor de aldrig havde taget tilforn, og
saaledes fore fort alt Nord til Finmarken, uagtet al den Tale,— Formaning og Tra-
sel dem var forelagt af Ham-ig Bille. Han proponerede derfor, at der maatte
forskaffesSkyttebaade i Fiordene, der kunde holde dem tilbage , thi til følgende
Vinter ville de komme igjen, og da, ikke tækkes med Penge , men med hvad Vare
Landet kunde forskasse, efterdi de vare dem i deres Kiobmandskab mere til Fordeel.
Denne Besvwritig havde ogsaa den Virkni11g, at Hatis Majestat strax i samme
Aar lod udgaae et Restript til Ole pederfen paa Vardehus og Herre-ig lelei
Nordlandene, hvori befales , at derstde Svenske skulle ydermere lade sig forlyste
2 dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
