Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Om Norgee Grændser-. ( Tap. 1V.«
dette at vove, da maae det vides, at Hans Majestcet er ingenlunde Svensken ge-
stcendig ydermereog hohereSkat af deFinner at oppebterge,— end som de af Arilds
Tid, ·og forend den svenske Feide begyndte, haver udgioetsz thivilleHaitsMaiestæt,
at naar fornavnte Svenskes Fuldmcegtige der igien ankom-me, de da med tilboriige
Midler skulle formenes hoyere og videre af fornavnte Finner udi Skat at oppebcer-
ge, end som de af Begyndelsen , og forend den svenske Feide begyndtes, havde be-
kommer. Derom skulleFinnerne advared, at de ingenlunde understode dem, hsoyere
og storre Skat at udgive end som forskrevet staaer under-den Straf vedbsor. J
samme Rescript befaler ogsaa Hans tMajestcet :« Dersoin de Svenfke, som fornem-
mes, dennem torde lade forlyste , nogen Kirke i Titissiorden at lade opfatte, eller
og noget andet saadant at foretage, som dette Kongerige og Os kunde komme til
Prctjudice og Forkleinering, at du den igien strax lader nedrive og afzkgffe, og med
altingest lader have den tilborlig og flittig Indseende, som Vi dig naadigst tiltroer.
Derhos var dette Post fcriptum: Hvad den Skat belanger, som SvenskensFttld-
mægtige dennem tilforn have understaaet paa thsens vegne sastinuetne der udi
dine Lehne at oppeberrge, bedeVi dig og ville, at du dennem efter denne Dag sal–’
deles formener , efterdi Vi ingenlunde ere Rysferite gesttrndige nogen Rettighesd at
have paa de Steder -til·«at tage nogen Skatz hvorom du og med mueligste Flid og
Alvorligheg haver Finnerne at lade advare og formane. Antvorskov Juledag
nno 160 . ’
. Heraf sees , hvorvidt de Svenske ville udbrede sig. J det forige Mode til
Flakkesiobek havde de om Grændsen giort den Paastand: at hvor et Rige havde
Ime- vare dets Grændsen hvor de nu krævede Skat havde de Jura; men dækket-
vede lige til Havet, altsaa rekkede og Retten derned, følgelig var Havet Grændsen.
For at sette sig ganske fast, var det, at de gik nu saa vidt, at villje bygge Kirke ne-
den ved Svesiden , til et fastere Beviis, at de ovede baade geistlig og verdslig Ju-
risdiction. Det sidste Mode ved Fiakkesiobek havde altsaa ikke hemmet Tvistighe·-
derne, men sat dem mere i Lue, thi saavidt havde den svenske Paastandendnu ikke
gaaet-tilforn. Oppe i Fjeldene havde de vel paa norsk Grund bemægtiget-sig at
Ret paa sine Steder; men ved Soesiden havde de hidindtil ikkun krævet Skar,
som’ Paastand for Fred· og Roelighed , og for fri Handel med svenske Judbyggere;
men lned Kirke og Rettergangs Sager havde de ikke befattet sig, som etDomi—
njum der kunde ikke disputeres Norge. For den Skyld maatte og Danmark med
des stor-rc Agtsomhed holde Oyiiene aabne ved alle Indgreb, efterdi de havde tilforn
avanceret saa usormerkt-frem fra det ene til det andet, og nu·,· stolende paa sin sam-
lede Hævd, ville gaae mere aabenbare til Verks, hvorfore der ogsaa idet Aar
1·606 kom adskillige Klagemaal ind over de Svenskes Opforsel Saaledes havde
de i Qvalstmd villet aftvinge Judbyggerne den ryssiskeSkat med Magt , og da
de, efter det danske giorde Forbtid, ikke kunde andet end nægte dette-Kra-v , have
de Svenske brugt Mag»t, og een af dem haver slaget en af FinnerneHul i Hovedet,
en anden over Ryggen, og med en rhssisk Sabel hugget toeandre et Par Ribber
over. I Vadsaen havde de og krævet Skak, men da Finnerne sagd-, at de un-
der Livs Straf vare forbudne at betale den, og ville heller ikke, bleve de alle inds-
lokkede i en Gamme eller et lidetHus«» der udelt for blev forordnet bevirbnedezsolh
dor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
