Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c4p.1v. - OmRolsgee Grændser-. z20x
-, giver ey heller Finnerne, som boe paa Sorsielder, Skak, som de pleyer at giosre,
;-l)vortil de svenske Fogder dennem tilskynder; derfor bede Vi dig og ville, at du
·«,sammeSkat herefter oppebcerger, og bruger christelig og lovlig Middel, ved hvil-
,-ken du den kan bekom-me, paa det Viden Tribut, Skat og Herlighed , som af
»Alders Tid haver ligget til Notges Rige , for din Forsommelses Skyld ikke skulle
»ombcere. Dermed skeer vor Villie. Kiobellhavn den 10 Jnnii 1614.-», Fordi
disse Tvistigheder ikke vare blevne afgiorte ved Fredeti eller Moder, bleve de i delt
gamle Form, men den gamle Heftighed var nu i denne Tid gaaet forbi.
« Aar 1619. den 25 Februar. vare beggeKonger samlede. BaronHolbekg
fortæller dette saaledes: JmellemDanmark og Sverige havde siden den Siorodske
Fred ingen Misforstaaelse været, thi Kotig Christian, for at undflye al Leilighed
til videre Misforstand, ville ikke bemoenge sig i de Liflandske, Polske eller Mostovi·-
tiske Sager-· Guikavus Adolphus sogte ogsaa paa sin Side, at conservere den
imellem Rigerne sluttede Fred. Guikavus reisede selv i egen hoye Persoli til Dan-
mark, for at holde en venlig Samtale med Kotig Christian. Delene Samtale
skeede til Halmstad den 22 Februar 1619. Der talede begge Konger meget sor-
troeligen med hinanden , og der blev da saa stort Venskab stiftet imellem dem , sont
lnneligen stiftes kan imellem Naboe-Konger. Med disse LappesSagerkuttde dog
intet kom-tre til endelig Afgiorelsez thi, i Anledning af indkomne Be-svceringer, ud-
·gik der endnu et Par Rescripter, I det ene af 3. September 1623. befales iblant
andet: at indkrceve Fieldskatten, og iscer ved flittige Field Fogder at i agt tage
Ziiydzxts Grændser, saavel de rnssiste som de svenske, saa meget mueligt været
lm . - ·
. For at faae Ende paa disse og flere mellemvcerende smaae Tvi·stigheder·,
havde Kongerne berammet et nyt Mode 1624, hvilket blev holdet til Knix-rod-
Paa Moder blev af de svenske Commissarier giort sterk Paastatrd om Fieldbyernez
hvortil de ikke ville tilstaae Norge nogen Ret, saa at dette Møde gik ogsaa frug-
teslost af. Men siden komme atter Kongerne sammen og holdte smundtlig Con-
ference, og da der strax derefter udgik en nye Ordretil Attitmanden paa Var-de-
thus, hvori Sagen paa det lemfeldigste handles, regnes det som en Frugt af denne
Sammenkomst. I dette Refcript, dateret den 19 October 1629, —befales: .,at",
,,saafremt de Svenske begynder nogen nye Fordring, skal de isVenlighed advare-ti
» og fraraades , at begynde noget Nyt , men Amtmanden skulle det allene andrage
,, og erholde Resolution, da Grændsertle baade med Sverig og Ruslatid skulle
,,være i de gamle Tertninis, og maatte heller ikke Amtmanden selv give nogen An-
,,ledning tilVitloftighed.-, Denne gode Fred vedvarede, som sagt er, mensGu·
lkavus Adolphus levede, og bleve Trætterne i den Tid i god Mindrlighed afgiorte.
Efter·denne Konges Dod faldt Venskabet imellem Riger-te, og kom da
Kong Christian i en ulykkelig Krig med Sverige, hvilken varDanmark til lige
saa stor Skade , som den første Krig var til Gaoit og Ære. Denne Krig giorde
en stor Forandring iRigets Grændser, efterdi der ved Fredens Slutning 1645
til Bremsebroe blev cederet Sverige Jemxlatid og Hetdalen. Paa den Tid
· c va-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
