Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. tv. Om Notgee Grændser-; 2 57
No. 19. Salholms Raser, hvor Rigslinien kommer forst nedi Siden
store Lee- som efter Beretning skal være g. Mile lang, hvoraf ikke futd 2. Mile
stoder til Norge. Fra dette Ros igiennem idel Stoe til:
No. 20« Mosvigo Øcns Ret-. Videre igiennem idel Side til:
No.21. Trolde-ene Ras. Derfra atter igiennem idel Sioe til :
No. 22. Reiser paa Kananebbe: Men Konanebbe er just den Ppnt,hvor-
Rigslinien kommer til det faste Land igien, og gaaer derpaa igiennem conttnuerlts
og meget tæt og tyk Skov, til:
No. 23— Lystkittntts Ret-. Derfra igiennem idel Skov til :
No. 24. Bremoose Roser. Derfra atter mest i Skov til :
No. 25. Sandtse Moe Ras, og derpaa til:
No. 26. Nordre Moe Reiser.
Disse for bemeldte 26. Rigs Roser ere opfatte paa en Strekning af ikke
fuld S. Mile; thi foruden at alle disse Puncter ere i Tractaten virkelig udnævnte,
boyer og Linien sig ved enhver af dem. At de paa visse Stæder staae saa tæt sam-
men , dertil har de mange Difpyter og Prætensioiier iblant Bonderlte paa begge
Sider givet Anledning , da de neppe paa nogen anden Maade, som skulde grundet
sig paa Ret og Billighed , kunde blevet deelte imellem. Hvilket og er iagttageti
Tractatens 2det Codicils 16 s., nemlig saalænge Dals Land og Wermeland i
Sverige varer, bliver Markerne tætte paa hinanden. Meii naar maii kommer
længere Rovd, staae de længere fra hinanden.
Som der og ellers udi Tractatenss2det Codicils 30 §· befales, at Linierne
skal beskrives efter hvilket Compaß Streg de gaaer fra det ene Ros til det andet,
at Rigsgrcrndsens Sttekning der sikkrere kunde vorde fastsat: og det er bekiendt,
at Compasset, ihvor rigtigt det end er, haver en Decltnation fra Nordpoleit;
hvilken Detlination er befitnden ved astronomiske Observationer baade i henseende
til Tid og Sted at være foranderligz saa have Ingenieurene ved Grændse Emn-
niissionen bragt med sig det andet Aar et astronomiskJnstrtnnent eller Quadrant,
giort i Stockholni, hvorefter de adskillige Dage, naar der var klar Himmel , have
opdraget rigtige Middagslinier, ved Hielp af et Pendeluhr og Correfpondetite,
For- og EftermiddagsSoelhopder, og deraf fundet, at Eompassernek som alle skal
være af de beste, have declineret Tretten Grader iVester fra Nord, som er 1;
Grad mere end et heelt Streg· Efter denne Obfervation ere alle Strekninger og
Distancer fra Roser No. 26. og videre frem, iProtoeollerne, Rofebeskrivelserne
og Karterne blevne beskrevne. Og endskiont Ingenieurene det forste Aar ikke vare
forsynede med bemeldte Jnstrumenter, hvorudover Distancerne af de forste 26.
Ros ere antegnede efter Compassets egen Viisning; saa katt de 13. Grader lettelig
subtraheres fra en hver af dem, saasom de samme Compasser brugtes.
Men for at komme til det forige igien, saa gaaet-Linien fra sidstanforteRos
No. 26. igiennem Skov tcl Rigsmerke·t, hvor:
Kk " No, 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
