Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, -Fk-..- ’ -K:F-q·· . fczs -
·Cap» Vi. Om det norfke Clima-. 281
meget storre og sterkere end Sonden for, giorsamme Tienestez men naar Luften
er tyk og tung, ville disse Lys kun lidet skinne giennem, og altsaa ikke stort nytte.
Det Lys og Solskin , som saa overflødig haves om Sommer Natten, er ganske
vist behageligt, thi om Dagen pleier Solen ved alt for sterk Varme ofte være ube-·
leilig, men dette Solskin, som her falder om Natten, er behageligt, og for Landets
Judbyggere er det da den. rette og beleilige Tid at være ude for at foge deres Næ-
ring ved Fiskeriet. Den langvarige Dag forandres siden meget, thi naar den en-
delig begynder at tage af , skeer det i-· en Hast. Den 29de Julii seer man endnu
Solen oppe om Natten ved Klokken uk, og den 22de Septembr. gaaer den alle-
rede ned Klokken s, saa at i en Tid af 8te Uger, er allerede Dagen bleven 12
Timer kortere , og altsaa har taget af tk Time hver Uge. Tusm«orket synes ende-
lig noLget lidt at oprette det, efterdi det varer noget længe, men tilsidst giver det kun
lidet us. -
Fra Solens Lys i denne Strekning kommer man tilSolens Varme. Der
er allerede rørt ved deres»Mening som holde for , at der er koldere noget lidt fra
Polen end lige derunder; men Meningen synes hverken at være ret rimelig, hel-
ler ikke at stemme overeiis med Ersarenhed. Herr Barhov aiiforer i sin Bog
om Notd-Lvsec, at han i en Reisebeskrivelfe har læst, at een havde foregivet, at
han havde været lige under Poleii, og befundet der en skion mild og behagelig Luft;
men begge Dele blive vel, ligesom Barhov selv har donit derom, at ansees for
Fabler, ikke stort bedre end den Baron Holberg fortæller om en der vilde paa-
staae han havde været ved Verdens Ende, og det halve Skib var allerede uden
for. Vel er det saa , at der Norden for de os bekiendte Steder ved Nord Polen·
gierne kan være aabet Hav , ligesom det ogsaa meget af eiiDeel paastaae·s; men
Aarsagen dertil vil neppe blive af Mangel paa Kulden, men fordi der maatte gaae
sterk Strin og Drist i Havet, og —at Havet maatte være meget stort og dybt,
hvilket hindrer Jseii sra at lægges. Den store og tykke Js som kommer uddri-
vende fra Js Havets Bugt, og tæpper til ved «Gr—onland, og for en Deel ved Is-
land, viser baade Prøve paa en sterk Kulde-, hvorved Nordeii for kan ssammen·
fryse en saa stor og tyk Jsklunip, som og paa et aabet Hav, hvori sterk Strøm
falder, der uddriver disse store Jsbierge, og den Mængde Driv Is. At iiu det
nordligste af Norge, saasom Finniarken og en Deel as det iiordligste af Nordlam
dene, maa agtes at være meget koldt , kan end og deraf sees, at det er anført og
besindes under den kolde Jordens Strekning; men i hvor koldt der end er, er der
dog ikke saa koldt ved Soesiden som man kunde vente, thi alt det som ligger nær
ved Seen, beholder end ogsaa der den-samme Natur og Art, som sindes allevegne
ved Hav- og S-oesiden, at der er ikke faa koldt om Vinteren som oppe i Landet,
efterdi S-oe·Daniperne, i hvor ubehagelige de end ere, have dog dette med sig, at
Frosten er ikke faa sterk, men snarere opløses. Saa meget er vist , at oppe til
Lands, og oppe imellem Fieldene i Finmarkeii, er Kuldenin Vinteren utaalelig;
man har og Underretninger derfra, som vil forsikre, at ern paa mange Steder
er aldrig af Jorden ,» men naar man vil grave en halv eller heel Alen dybt, sindes
den-strax. Det er ilde at uian har ikke ltzFiied giort iilbsorlige Forsog, og merket
n - hvor
Kulden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
