Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Vin det norske Cljtntu Czp. w,
hvor dybthen ligger? hvor langt man maatte grave inden den fandtes og om man
ikke fik Slutningen deraf ? -
Professor og Doctor Gmellin, som med sit Folge reiste til Siberien, for-
tæller iblant andet , at Jorden er der tilfroset det ganske Aar, saaat naar man om
Sommeren kommer kun lidt ned i Jorden paa en Alen eller toe, moder- man strar
Jsen, som forvolder at der ingen Kilder kan være. Han fortæller: at da Iatkutzk
blev anlagt i Aarene 1685. og 1686· ville man iFæstningen grave en Brsond, hvor-
til en Eosak lod sig leie, som 1685. iJulio begyndte Arbeider, og fortfoer dermed
til silde paa Hosten. J denne Tid grov han 8. Favne dybt , men fandt Jorden
allevegne frosenz i efterfølgende Aar blev han ved med Arbeider, og endnu opgroo
5. Favne. Derpaa lader det, som Eosakken er bleven kied af dette moysommelige
Verk: han foregav da at han kom ned paa en Klippe, hvor fra opsteg en heßlig
Stank, og at det var umueligt formedelst Klippeti at kunne arbeide dybere-
og formedelst Lugten at fare fort. En jakutzkisk Betient steg derpaa ned iGraven
for at udfinde Sandheden, og bragte med sig tilbage den Efterretning: at Hulen
var 13 Favne dyb, men allevegne om Kanterne var Jsen uforanderlig; han til-
stod og at der var en ond Lugt paa Bunden , altsaa fornam man ikke mere til Ar-
beider. Professor Gmellin er af- de Tanker, at man ikke havde fundet Vand, om
man og havde gravet dybere; thi det vilde være langsomt at grave saa dybt, at
man kunde naae Jordens indvortes Varme, der kunde optoe denne Mængde af frosen
Jord og Vand. Denne Tanke er forstandig; ihvorvel det er uvist om man ikke
ogsaa kunde stutte, at Lugten, i fald den virkeligen var at kiende, var en Jordar-
sel for aaben Jord, og ufroset Land derunder , saa at man da var just iNærvæ-
relsen af Svovel- eller anden Grund. Thi den faste og bestandige Js vilde neppe
give nogen Lugt , men ved Forandritig i Grunden kunde man vente den; og deraf–
ogsaa den Forandring , at Jsen havde snart Ende Dette imodsiger ikke Herr
Gmelljns Tanker om Kilder-te: thi 13 Favners Js og lidt mere kan vel hindre,’
at der ei opspringer Vandkilder. Saa sterk Frost haver man dog vel neppe paa
det allerkoldeste i Finmarken, og jeg veed ikke rettere, end jo der sindes Kilder- der
opvælde af Aarer iJorden, og kan altsaa ingen Js altid være paa det Sted. El-
lers er det bekiendt at i Siberien , og just paa de Steder som nævnede ere, falder
næsten den sterkeste Kulde man veed af iVerden; hvorvel man kiender ogsaa andre
Landfkaber, hvis Elima er om Vinteren sær koldt.
Skulle ellers Jsen stedse findes i Jorden i Finmarken, seer man at Jorden
der aldrig nogen Tid kan blive varm, og at al den Vartne som der er at merke,
findes allene i Luften, men at der altid maa staae Kulde op af Jorden; saa at saa
snart Luften ved Forandring i- Veiret begynder at blive kold , yttrer ogsaa Kulden
as Jorden sig mere; hvilket endog jder om Sommeren maae have samme Virk-..
ning som Vaar Kulden paa bedre tempererede Steder. Denne er sæt kiendelig
frem for Hest Kulden, just fordi Kulden er ei staaet-af Jorden , men lader si
kiendelig folei den Tid deii uddrives. Dog er vel denne Sag ikke saa ganske vi ,
da der uden Tvil findes Kildeveld i Finmarken, hvilket idet ringeste beviser at paa
det Sted er Jorden aaben, thi ellers kunde Veldet ikke opbryde. Den meste Deel
clf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
