Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Cap. vi. · Om det norske Clima. 291
ssees allene i stille Veir, hvilket har tvende Aarsager, deels fordi Vandet da er-i
Bevegelse, og i det at det.ointores, har ikke Kulden den Magt derover somnaar
Veiret er stille: deels fordi Damperne i stillesVeir holdesig samlede af den-uden
til stille og nedtrykkende Luft, hvorimod Blasteit adspreder dem, at de ikke engang
kan kiendes ogsees paa de Vande, der ere saa godt som ncrsmi beiagtexmed Ja-
undtagen paa et eller andet Sted ved en Stroin, hvor ellers Frostksiogeii sees al-
tid, og om det end blæser,.kan ei Vandeti et lidet Rum.settes.i·stor Ved-Velst-
men Damperne adspredes ligesom de opstige.
Denne-Slags Taage er gemenligst i de kolde Lande, og derfor gidrenHob
-til, at der er idelig Taage. Thi de Lande som ligge nasr ved S—oeii, have altid en
god Forraad af den anden rette Taage, naar der er meget milderei Veiret, da
Fugtigheden deraf inddriver. Naar nu Veiret omVinteren ikke er vaadt og fug-
tige, opstaaer Frost Nogen, der i de koldeste Lande-stiger derhosyeste iVeiret. Den
Forandring i Soen af Flod og Ebbe gior ogsaa-, atomendfkiont Solen fryserzna-
-get, og legger noget-Id paa sig, holderdog den daglige Strøm en stor Deel aaben,
saa at dersi al den kolde Tid om Aaret er Leilighed nok til Taage af Frost Nogen.
Om Sommeren, og den anden Tid af Aaret naar Kulden er ikke sterk, inddriver—
der fra Sonden og Sydvest, paa de kolde Steder en Hob vaade Damper, som
ikke der formedelst Luften , der er mere sammenpakket, kan udbrede fig, og;derso·,r
i en samlet og .tnngTaage-ligger. over Landet. Henrich Ellis har ogsaa i sin-Reise-
belkrivelse iblant sandet yttret sine Tanker om denne Sag , han siger: ,,, at Kulden
– gior de vaade Daniper som opstiger tykkere, og holder dem svævende over Lande-t,
.,,hvilket jeg kan ikke andet see end det er bekræftet deraf , at vi havde den tykkeste
.,,Taage, naar vi vare Jsbiergene nærmest, hvor Luften er mest kold. Man har "
.,- og merket, at Syd og Sydvest Vind forer med sig mange sugtige »Dam»per«.,
.,,,hvoraf·reiser sig mange raae og tykke Skyer i de nordligeEgne, baade fordi Luften
» er kold , saa og fordi dens Kraft er svækker, og ei kraftig nok at holdeog bære
,,disse Dunster. Derimod agter man , at alle Vinde som kommer Norden ffra-
-.forer godt Veir med sig, baade fordi de sbloeser fra en tor Streg, ogderfore ere
.,-k.un faa eller ingen Damper med sig; dernest efterdi de formerer Aftensade
–dende Kraft, saaat Diinsterne kan holdes i .Ho1)den, uden —at-f.alde» ned, eller at
,,«sveve langt neden under iLuften Sterk Taage kan i adskillige Strekninger kom-
,,»me·—af adskillige-Aarsagen thi i—de varme-Lande,· hvor Jorden i visse Maader kal-
,,ti·d er aaben, kan-de Uddunstninger , som paa visse Steder-p.aax—v«iksse Aarets Ti-
–.der uddrives, give af sig stor Taage , da derimod i de kolde Lande,. hvor Jorden
,.den meste Tid er lukket af en bestandig Frast, kan denne -Aarfag ikke synderlig
–have Sted; dog opstiger der saadanne Damper .af· Vandet i. stor .Mot.ngde saa
-, længe. det ikke- er ’frosset, —.hvilket er "klartsnok».- afden·saa. kaldede·Frost—»ng , som
» man kan tydelig see i den haardeste Vinter stiger op der hvor Jseti er brækker.
s- NUOV ch og etfstor Mængde Damsper ogDunster om tSommeren:·i-.de nordlsizge
»Lande, ogKulden iLuften, "-«som foraarsages .af.-.den.smegen omsvommendeerrivis
» og Jsbierge, hindrer at Damperne ei kan bortspredes, og er altsaa Aarsag. tiliden
,, megen Taage hvorom der bliver-saa enegOet taleti·——salie Underretninger fra Hud-
o 2 «ons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
