Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.. v1; Om det norske Clima. 293
gen ligger ikke alle Steder lige tyk, men som i visse ’Klump"er, saa ligger og
Frostrogen med samme Forsktel. .
Man skulle vel tce·nke, at saa langt Nord skulle falde en Mængde Snee
aarlig. Saa meget er sandt at der ofte sneer, og der falder ofte-paa eengang eil
temmelig Maiigdez men da Stederne ligge mest ved Havsideii, ligger der forme-
delst Dainperne ingen bestandig Snee om Vinteren, men man har saa godt som
paa de fleste Tider bart Land. Der kan og maae vel være temmeligt koldt efter
Stedets Clinia ; men Havet, som ligger saa ncer, beholder sin Art endogstiii længst
Nord, saa at det skikker og derind sine vaade Damper, soin tærer Sneen bort
mange Gange om Vinteren, hvilket end og merkes paa Gronland, som er saa me-
get koldere end det nordligste as Morge. Saasnart det derimod. kommer længere
ind i Fiordene har Kulden mere Magt, og de vaade Damper begynde striir at forse-
saa at Veiret staaer der ikke saa ofte om, men Vinteren er mere bestandig med
Sneesald. Men hoit oppe i Landet over den al den Magt som kan overs, saa at
Kulden er sterk og Sneen saa godt sont bestandig, ja endog paa.Fielde, der ei ligge
meget hoit i-Veiret, holder den ved det ganske Aar.
Her kan ikke forbigaaes at anfore, en besynderlig Slags Snee afSkik-
keise, som falder i koldt Veir her i denne Strekning., og især lidt høit oppe fra
S-oen." Hvert et eneste Snee Kor—ii forer en Skikkelse som en seykantet Stierne.-
De ere alle lige store og lige dannede,saa at de næsteii alle see ud som de kunde være
stobte og dannede i een Form. Dette Slags Snee er og bekjendt paa andre Ste-
der end Nord paa Morge, thi den kan og undertiden sees høit oppe til Fields, og-
iscer er·den bekiendt allernordest i Gronland hvor den oftere sees. Deii faidciss
ikke altid her, men undertiden , da den maae have et særdeles-Veir. Den skar
derfor komme naar det har været godt Veir og bestandig Frost, og Dainper istilte
Veir har samlet sig i Luften ; da den ogsaa iligemaade altid nedfalder i stille Veir-;
saa at man anseer det stille Veir som en af dens særdeles Aarsager Dck ex- sag-
og bekiendt, at ved Polerne pakkes Luften taet tilsammen , og synes derfore der an
være tyngere end længere hen over Jord Kredsen: det er ogsaa bekiendt, at naa-i-
Damperne stige op, og sanilesijSkyeriie til Regndraaber, pleie Kulde og Frosti
Luften gribe Draaberiie an, hvoriore de fryse tilSuee saaledes atDamperne skimte
sig og henge sammen i den Skikkelse somi Almindelighed-Snee har. Naar mxdcc
har været Blæst i Luften, kan ikke Snee-Komme andet end stode an paa hveran-
dre i Lufte-i, hvorfore de beholde ingen vise Skikkelse, men nedfalde ligesom de eer
blevne samlede og forandrede. Men naar Dalnperne ere opstegne i godt stille
Veir- og det begynder fVVst at samle sig Dunster i Veiret, forekommer den sterke
Kulde ,» at de ikke faae lode sammen i store Kitgler som Vanddraabers inen de
samle sig tynd og vidt udover , den øverste Luft trykker paa, og den undeikste Var-
me skyder sig alt mere og mere op neden fra. Nii er det at merke, at Sneen
som samler sig t Luften skulle egentlig efter Luftens Natur og Bcecqcisc accscc cikcin
rund, ligesoin ogsaa denne Slags nedsaldeiide Snee er, men he.r skeer det som sagt
er, at tung Luft oveli fra, trykker paa, og Varmens Materie neden fra-trekkersig
tilbage , derved brydes Sneeno Kanter i disse Figurer; og viser dette paa en arrig
o 3 Tillade-
Snee-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
