Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cep Vi. · Om det noeske Clima. · 297
Syge henhorer til det norfke Clima, maae just dentle Streknsing foln det forste og
retteste Sted anmeldes, ihvorvel den har ikke her saadan Magt som paaGroniaad
eller Jslandz thi de fleste, sont her maae klage derover , ere Fremmede ogsaa-
danne, som ikke foretage sig noget Arbeide. Det er bekiendt at vedxlkkorbutnke
Sygdomllte folger ogsaa Diarree, Blodgang og deslige, som vel kan kaldes Til-
fælde ved Skiorbngeli, men ere og desforuden Sygdomme, der samles i den kolde
og raae Luft ved S—oesideli. Eller-o maae-der merkes, at ihvorvelNormoend regne
Finmarken og de uordligste Steder iblant dette Riges usande Egne, kan det dog
ikke kaldes et usundt Land, meti vel det mindst Sande i etsund Land; thi hvor
Luften er for raae og fugtig, falder ogsaa gemeenligst uroeligt·Veir», saa at· man
skal ikke frygte for, at en Luft skal længe blive staaende og efterlade Usandhed eLan·-
det, da Vind og Storm gior altid Forandring; i sæt er det stedfe sundere og be-
dre jo længer man kommer ind iLandee, meli ogsaa koldere.
. Den anden Strekning af Norge er den som begynder Norden fra ved Den aad-»
Trænaen, eller fra 665 Grads nordlig Brede, og gaaer Soer efter til Lindee–Strcka·tngaf
næs- paa 37 Grader 45 Minuter, og er altsaa henimod 124 Mile. Paa saa langthorgijztzst
et Stykke er det let at stutte, at der vil og yttre fig temmelig stor Forskiel. DetSMSjm
maae derfor-i Henseende til Clima deles i tvende Hoved Parter, som er Oplanspgyplaydcc
det og Havsidetr. Imellem disse er Forskjellen størst Landet ved Soe Siden
ligger mere blot og mindre ,beskygget. Dagen varer derfor der længere, og lader
ligesom lysere, saa at ofte kan man være paa een Brede ved Soesideli og i Opmu-
det, men naar man skulle domme efter Dagens Længde og Lyset, skulle man snart -
tænke, at der maatte være nogle Graders Forskiel, saa at man om Sontsmeren
maatte troe at man ved Sorsiden var længere Nord, og om Vinteren længere Seer,
hvilket dog kommer allene af Skyggen af Fielde og Skove, fom gior baade snarere
og mere morkt i Oplandet, helst paa den Tid naar der ingen Snee ligger deroppe.
Dernest er der og en merkelig Forskjel i Henseende til Kulde og Varme, hvilken
endnu er langt mere kjendelig, thi det allerfydligste Opland er koldere end de aller-
nordligste Soesteder, end og af den Strekning naar Kulde-n om Vinteren er skarp
og bestandig. Det er sandt nok , at en og anden Frost allerlcengst Non kan være
ret sviende, men deri er ikke bestandig og langvarig, saa at om end Frosten enDags
Tid kan falde meget sterk ved Hav Siden, kati dele dog ikke ligner-: uledOolandecs
Kulde, der staaer bestandig ved, og paa sine Tider vel lidt eftergiv.er den Allerfkars
peste ved Ssoefiden mange Grader Norden for. Me-d Varmelt har det samme
Beskassetil)ed, thi den falder ogsaa sterkere oppe-i Landet end ved Soesiden- ihvor-·
vel den varer ligesom længere i Luften ved Soesiden, saa at naar der allerede er
Snee og Jo oppe i Oplandet,» findes ikke til saadant ved Ssoesideti, vel at der just
ikke er Sommer og vartnt Veir, men der er heller ikkeSnee og Frost, Ved Vei-
ret har det og ulige Beskaffenhed, thi naar det stormer og regner ude ved Havet
og et Stykke ind over Landet, kati det ofte ja som oftest være kort og godt Veir i
Oplandet, hvilketmaniscerveedved visseDistrieter, hvorderfieldenregnerdenganske
Sommer. Saa ulige falder Clima i Norge, hvilket giver Anledning til at der
ofte falde faa ulige Relatiotier om dets mørke Clima. Thing »0912»Skgdcx, som
p især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
