Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 Om det norske Clitna Cap. Vi.
især ved Soekanterne, sinder man raae og. taaget Luft, paa andre Steder og
i sær« til Lands, veed man ikke deraf-. Paa nogle Steder skal man stelden sinde
nogen ret Varme ,- som paa Jedderen Lister og flere Steder tæt ved Havet. Paa
andre Steder skal man om Sommeren finde en ntroelig sterkVarnte, der skal kunde
Tlde det end og med de Steder- som ellers ere udraabte for at have en utaalelig
eve. . . . · . -· .
(1)Hav-ij- » Hvad See- eller Hav-Siden i seerdeleshed angaaer, er der ogsaa nogen
den-» Forsktel i. saa lang enStrekning som omtneldet er; dog det meste saa lidt , at man
nogenledes—· kan giore det til eet Clima. J denne Strekning er der paa Dagens
Skam Lys stor Forskiel. Peta det allernordligste sees hoieste Sommer Solen den ganske
Nat-, efterdi det er just Grændseriie og Skillerumsmet imellem de tvende omtalte
Zonas. og Norden for sees den ganske rigtigt og klart den hele Nat. Dette
samme sees ogsaa i hele Saltens Fogderie, hvoraf det halve ellers er regnet til
denne- Strekning, ja formedelst Refractionett begynder allerede Solen paa det
nordlsigste af- Helgeland at kunde seess den ganske Nat ved Solhverve Tide. Det
egentlige Sted hvor- male allerforst begynder at see- Solen den ganske Nat, fortiente
nok at anmetkes. Amr Betiner har anfort det saaledes: Udi Helgelands Fog-
derie er liggende Dune·ett, hvor man forst kan see Solen Nat og Dag om Mid-
sommers Tid, saa at jo længere man siden kommer Nord, jo hoyere man seer So-
len over Jorden om Midnats Tid-, dog er den rodlig og en saa klar sont om Da-
gen af den- Damps af Jordett om Natten opstiger pag. 301. Det er ikke at tvile
paa,· at jo- der ere hoie Biergetopper Sonden for, hvorpaa den ogsaa for kan sees.
Imidlertid-— synes det at- være rigtigt nok som Autor anforer, thi det er- ungefcer paa
disse Steder at den forst seess·»
Det maae her ikke hindre, eller agtes som noget stridigt(, at Hr. Procane..
Ponroppiden siger, at i- Tromsens Fogderie, som det egentlige Norges Ende imod
Grændserne afFisnm—arkens, har man hoyesteSommers Tid-Solen bestandigiSigte,f
og seer den baade Nat og Dag circulere omkring Nordpolen ,- giorende sin Lebe-
kredris alt mindre, dernesst alt skeete og. storte, indtil den atter unddrager sig Horn-
zonten,· og om honeste Vinter paa nogle Uger bliver ganske borte; thi Autor taler-
her om Solen saaledes som den allerede-er- hoit· oppe, over Horizonten» om Natten-,
og ikke hvor den- hkegynden Desuden har han gaaet Refractionertte forbi, thi end-
skisont· de vel navness strar hos, saa seer man saavel- af den undersatte Atunerkningz
« som af Resraetionen paa Bi-ergetopperne,’ at det er ikke Solens Refraction,·» men
kun Beskyggelsen meent. Nu skulle vel Solen ikke efter astronomisk Beregning
var·e· seet den hele Nat Sonden for Tranenz men her er det , den rette- Refracstion
kommer saaledes- til, at man begynder at see dens Glinnsaa langt Sande-ifor-
sdm paaen gode Deel af Helgeland. Denne- samme Resractioit komm·er ogsaa
megettil gode om Vinteren-, thi efter astronomisk Udregnings skulle man nu. ikke see
Solen over Horizonten Norden for Treenenz og til dette er sigeet,· naar det— heder’
ars-den’ ii Tromsen sees ikke over Horizonten i nogle leget-, hvilket er ganske rigtigt
indei Fiordene, og hvorsostnhelst noget lkygger for Middags Linien; men derimod-
fees den virkelig ude ved- Hav’ Siden, eller rettere, man har der Refractionen derf-
as -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
