Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Om det"iiorske Cliina. Cap. ·V1· .
Af denne Beskaffenhed kommer der adskillige iilige Tanker, og meget mig-
tigt bliver ofte derfra om Dag ogLys forebragt. Nogle som komme derhen og
vente at sindeMorkt om Vinteren, blive saa forundrede over at see saa længe Lys,
at de endog synes Dagen at være længere end den er. Da Doctor Horrebov kom
hen til Jsland paa 61 Graders og 6 Miniiters Brede, maatte han soiii Astrono-
mien tilstaae , at han vel vidste at Dags Lyset iidi Jslaiid giores meget iængerei
Proportion af Solens Forblivende over Hotizonten end i de sydligere Lande; men
endskisont jeg vidste det, siger han, kunde ieg aldrig have forestilt mig , at det skulle
have giort saa stor Virkning som jeg har erfaret- da jeg med Forundring har havt
Dagene iVinter Soihvervet hart ad lige saalænge tilBrng og Nytte, som i Kiobeii-»
havn, endskiont Solen ikke har været saa længe over Horizontem See hans til-
forladelige Efterremiiisger om Joland I 74. De som ellers komme til at boe
inden Skygger og imellem Fielde, langt inde iLandet eller der opholde sig, syiies
virkelig at have mindre Lys og kortere Dag paa samme Brede. Naar nu Da-
gene begynde at længes , kommer ogsaa Solens skieve Gang og store Vinkler til,
og gisor at dette-skeer i saadan en Hast, saa at en Maaneds Tid eller 5 Uger efter
Jevndogn har man allerede Dags Lys den hele Nat igieiinem.
Men ligesom man kommer længere og længere hen imod det Sonderste af
Norge , skeer der alt mere og mere Forandring. Ved Lindesnces gaaer Solen op
hoyeste Sommer omtrent Klokken 3» og ned Kl. 9. om Aftenen; og om Morgenen
ved Vinter Solhvervet op omtrent 9. og ned Kl. 3. Her er da ingen stor Forskin
imellem dette Sted og. Danmark. Beskassenheden bliver ogsaa her ved Tusm-or-
ket og Lyset saa godt sont den samme. Derimod er det Middelste af denne Rore
ges Strekning ogsaa at ansee som midt imellem begge Bestassenheder. Hr. Proc.
Pontoppjdan har efter Pdntanum viist en fuldkommen Regning over Solens
Op- og Nedgang efter Bergeiis Horitoiit paa det ganske Aar. Haii ansvrer og-
saa dette som et sjngiilare derhos, at ligesom Dagens Lys mod Foraaret meget
hastig og kiendelig tiltager, saa er og dets Askortelse mod Vinteren af samme Slags.
Derpaa siger han: Jeg har midt i Februario om Morgenen Klokken 6· kundet see
at læse Uden Hinderz hvorimod Jeg midt i October ikke har kiindetgiore det
sainme. J Hans Notges naturlige Historie 1 Capitel § 2.. Denne Asnmerk-
ning er nok ikke noye nok taget; thi paa Jevndogn om Hosteii ogVaaren maa
Dagen være lige. Midti October er 3. Uger efter Jevndogn og midt iFebruario
5 Uger for Vaaren,. altsaa maae Dagendas ikke være lysere- men morkere. Paa
Solens Gang kan ingen Formel være , thi 3 Uger efter Jeoiidogn og 3. Uger for,
ligesom ; Uger efter og 5 Uger for maa have lige lang Dag, saa at naar der er
lige klart iVeiitet, kan der titter skille hverketi paa Solens eller Dagens Lys, uden
efter den liden Udreigning, ligesin Solen paa et vist Klokkeslet om Dagen gaaer
jVeddcccns og Veegtens Tegn. Og siden dette ikke paa no en anden- Sted er«s
observeret,· maa vel noget andet have givet Anledning til denne anke. Saa me-
get er vist, at Sneen, som geniceiiiig ligger paa Marken tFebrtiarii Maaned og-
jkkcs i October, hielper virkelig til at der vises lystre: ligeledes falder ogsaa Veiret
iFebriiario gemenligst klarere end tOctober i Nol"gc- hvilket og kald gidtcgossetsi
seer «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
