Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vl. Omdet norske Clima. 299
af- som presenterer sig noget lidt, ikiont det er kun kort om Dagen. Dogerderes
Dag ikke saa kort som almindelig Mening er , thi endogs i Tromfen er den dog 3 a
4 Timer og derover, naar den er paa det mørkeste,« faa at naar velbemeldte Amor
striver, at deresDag er kun halv anden Time, maae det nok være meent halvanden
Tinie om Formiddagen, og halvandeu om Eftermiddagen. Og er det da vist
nok, at- naar det er noget mørkt i Veiret, lader det ikkun-sorte et maadeligtl Tus-
mørke ogsen Dagstimring Dog er dette det allernordligste·— af Tromsen, og
saa godt som hvor Finmarken begyndes, thi længere Sønd·en for- er Dagen-baade
lysere og længere, saa at paa Helgeland, hvor manstulle forestille sig om Vinteren
seer skort Dag, har man dog ved Jule Tider god nyttig Dag ·i 5. Timer at regne
paa. Det er fandt nok, at mørkt Veir gior Dagen meget mørk, hvilket særdeles
maae merkes hvor Solen er lavt under, og Dagen ligesom mest holder sig i Sy-
derz thi naar- der staaer mørke Regn Skyer for Solen, ere de langt tykkere at lyse
igiennem, end naar-de allene stalsigiennem skinnes lige op og ned fra-, thi da skal
Lyset trænge sig igiennesm et længere Rum,- og jo ti kkere en Skye erzsor Lys og
Sol, des morkere maa det være, og hvor tyk kan ik e den Skye kaldes, som man
ikke staaer lige under og seer ·op igiennem, men paa Siden og seer frem ad. Og
saaledes er det just beskaffet med det tykke Veir som giør Dagen mørk om Vinte-
ren, hvorved den og maae blive alt mørkere og tnorkere, ligesom Solen staaer
lavere og lavere-·- Maii kiende·r ogsaa mørkt Veir om Vinteren i Danmark og
flere Steder, » som ellers have længere Dag paa den Tid da Solen kan være tem-
meligt hoyt oppe.- · - ,. ..
Endskivnt de have paa de nordligste Steder ikkun Solen en kort Tid om
Dagen, eller rettere at den ikke gaaer høit oppe, saa varer dog Lyset for og efter
dens Op- og Nedgang længe, saa atmasn paa Helgeland kan i lyst Veir, som sagt
er, mageligt see at læse og skrive i 5 Timer paa den korteste Dag; thi Dagningen
om Morgenen , og Tusmørket om Aftenen falde alt længere og længere , jo mere
Nord man kommer , efterdi Solen førend den gaaer op gaaer længe tæt ved Ho-
rizonten, og- ligeledes gaaerckden om- Aftenen længe tætujnder Horizonten ogslangs
dermed, hvilket kommer deraf , at den gior skievereVinkler med Horizonten, end
i de Lande der ligge fydligere, hvor den alt stiger høiere · og høiere op paa Himme-
len, jo længere man kommer hen imod Sønden,·og’ altsaa nærmer sigmere til
Perpenditulair indtil Æquator eller Linien, hvor den gaaer ganske perpendiculair
og lige op og ned, og derfore giør.saa godt som ingen Dagstimringz thi saasnart
Dagen brækker om Morgenen er det i en Hast giortat man har fuldt Lys, og naar
Solen gaaer ned, falder Mørket paa i en Hast, efterdi Solen nærmer sog viger
snarere fra Horizonten end her hvor den giør de fkieve Vinkler. SammeBeskast
fenhed har det med Solens Skin paa de Steder, thi den staaer i Middags’ Tiden
ganfke lavt at see til, men formedelst dens ikieve Vinkel, som den giør saavel over
som underHorizoitten, er den temmelig længe oppe, saa at en, fom saae der Solen
tæt ved Horizonten og havde ellers seet hvor hastigt den gaaer ned længere imod
Føndem ville sige: nu gaaer Solen strax ned, cda den endnu kan fees» en heel.
ime, , , — .
Pp 2 · Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
