Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.V1. om det uorske Clima. » 309
som det kaldes , kan staeie langt op paa landet ligesom ets stort Regn, og det er
mueligt, at man kaii gaae mere end en Suees Skridt fra ·Soen, og dog blive
ganfke vaad deraf.
Paa denne Maade arter de sterkeste Storme sig inde i Fiordene, hvilket kaszkzz
ogsaa kan skee med andre Vinde; men de rette Havstortne ere dog gierneSydvest
og Nordvest. Denne sidste bedrøver undertiden mange Folk, thi om Vaaren, Nokd
og paa den Tid Fifkerier gaaer til,» kan den komme med saadan Hast og Magt, at
de som ligge ude paaHavet, kan ei saa snart som fornodent er tage Flugten. Man
haver derpaa det hedrovelige Exempel som steede forst i dette Seculo, at deri
Romsdalens, Sundmors og Rordmors Amt bleve, som man giættede, paa een
Dag mere end 300. Enker, og at der omkom vel en 600. Mennister i een Storm,
hvilket steede af en hastig og riveude Nordvest. Ao. 1736. da Helsingors Spir
blæste ned, fandt man og til samme Storm i Norge. Den giorde dog ikke saa
stor Ulykke- som den ellers var gouesom·· Paa det slette Land Jeddereii veed man
Exempel, at der vare reisende Folk ude, men de maatte nedstige af Hestene og sidde
paa Jorden medens Stormen varede , thi Hesten kunde ikke bære siti Mattd, men
ville blæse om; hvorpaa man og har Exempel , at det af Storm er skeet, og er sccc
farligt , hvor Veien er saaledes at en Fod ellers let kan glide. Saadan Storm
gaaer og ofte ikke af uden Skade paa Landet, thi det hender, at den kan næsten for-
derve hele Skove og omkaste saa store Fyrretreeer, at de vare duelige til Saugbrug.
Man har og seet at den har kundet klove Aske Træer-, som har været en 6 a 8 Alen
runden om, end og paa det allertykkeste, hvilket ikke gierne steer ved et Skov, men
naar Stormen forst har faaet en Rift i Kloften , flekker den det siden alt mere og
mere ned ved Bevegelse af og til. Stormen asriver og Fyrretrceer i Aleii tykke,
midt over. Foruden denne Skade paa Skovene rose heller ikke Husene deraf,
thi hvor der ligger Tagstesie paa Taget, er det iStorm farligt at gaae imellem
HUsiUCZ Det hendes Vil- M de flVVO pr Hagl om Ørene, og undertiden tor de vel
giore en Reise fra en Naboes Tag ind igiennem den andens Vinduer. Er der
ikke Tagsteen men Jord Tag paa Huset , kan Stormen lose og næsten ganske af-
rive det. Af saadan Skade ikeer deri meste i det samme den springer fra Vest tll
Nordvest, eller og lidt mere nordlign Da folger der gierne med den Drivqov
inde i Fiordene , og da er det den er allersterkest, men forandret sig ogsaa meddet
samme, og bliver mere Jevn.
En og anden stor og merkelig Storm af dette Slags har man i Erindrin
iNorgez i seer glemmes ikke den saa let, som for er talet om, i hvilken saa mang
Meunifker ulykkelig bleve omkomne. De som vare den Dag ude og bleve reddede,
fortælle , at de med Dods Angest maatte see runden om sig der en kantred Baad«
der Mennister som sadde paei en Baad og vinkede efter Hielp, men kunde ikkebciyc
reddede. Af tvende Baade nær ved hverandre maatte ofte den ene see den anden
gaae til Grunde, og om de saae et Menniike holde ved Vraget, var det dog umue-
ligt at kunde redde det; tht stulle det skee, maatte en Baad konune bag efter , som
kunde holde lige paa»den,omhvelvede, saa at i det man feilede forhi, kunde den som
var i Faren springe ind iden anden Vchz ofte nyttede det og ikke, thi derpaa gik
q 3 — dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
