Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Om det norske Clima. . cap.W.
den Baad ogsaa til Grunde11. Derved var det, at Ole Vildmand, en Mand
boende paa Molle, kom paa den tredie Baad til Lands, thi han kuldseilede paa to,
og hver gang blev bierget, og det saaledes , at de ferste som reddede ham fra De-
den , maatte selv gaae i hans Sted. Paa den sydligste Kant af Norge ihnkom-
mer man og en og anden sterk Storm, men ei saa bedrsovelige, og iblant den een
som endnu kaldes den haarde Jule Aften, som er mest bekiendt ved og iEgnen
af Egersund Disse Exempler anferes paa en og anden hastig Storm , som dog
indfalder nogenledes tidt. Soefolk i Norge saavelsom andre holde ellers for, at
der skal indfalde engang i hvert hundrede Aar eller saa omtrent en seer sterk og gruee
lig Storm , der skal være seer besynderlig , hvilket dog de faae selv være ansvarlige
for, om det er vist eller ikke. De have ellers i Landet særdeles Navne paa Stor-’
men og Veiret. Den sterkeste Storm, allerhelst naar den kommer hastigt , kalde
de et Mande Veir , nemlig et Veir hvori man maae frygte for Ulykke, og at
Mennisker paa Seen skal omkomme. De kalde det ogsaa et Guds Veir, og et
Gierninge Veir med flere Navne.
Sydxjge Endsklont store og vel de sterste Storme falde mest fra Nordvest, maae man
Vinde. ikke derfor troe, at alt haardtVeir er bunden til den Kant. Nei, mankan ogsaa
fole Veiret fra andre Sider, Sit-uden og Sydost især kan ogsaa give Vind nok.
Ellers maae her meget merkes Forskiellen imellem det Sydlige og Nordlige af
Norge. Nordvest Vinden er noget ncer af eens Beskaffenhed overalt; dog er dette
derved at merke, at Norden for giver den mere Regl1, efterdi den staaer der lige ind
af Havet, men Senden for er den mere tør, fordi den begynder allerede at komme
langs med Landet. Syd Ostelt er ogsaa af den blot-sende Vind som er temmelig
kraftig næsten overalt; med denne er dog nogen Forskjel, thi paa den sydligsteKant
folger jevnligt Regtt dermed , ligesom det er mere sjelden Nordett for.
Denne Strekning haver dersore 2 Deele i sig, hvorpaa noget noie maae
agtes , om man ei skal blive forvirret ved at betragte Clima. I visse Ting stem-
mer det vel overeens , men i visse Ting er der stor Ulighed. Her er dog at merke,
at paa den ene Side maa man tilstaae , at her er Forskiel i Vind , Regn, Kulde
og hvad der horer til Clitnaz paa den anden Side maa man og tilstaae , ’at det
synes ikkun saa at være. Det fvrste og virkelige foraarsages as det nordligsteHav
og den spanske Sve, som stoder an Rord paa Norge, ligesom Østerseen og Mord-
soett gior en Forandring paa den sydligste Ende. Heraf kommer til deels ulige
Vinde og ulige Virkninger dermed: Det andet foraarsages af Landets Krum-
ning ude ved Havsideii, hvorved ofte synes at være nogen Forandring og Forskiel
naar det dog er det samme. Saaledes kan Nord Nordvest blEseNordeli for Stat,
hvilkeki Vind begynder allerede at blive t·er, da derimod Ssonden for blæse·r den
Notdvest for Landets Skyld som den svlger ved, hvilken ogsaa der-i Henseende til
Torlzed er af salnmeBeskaffenhed. Nu synes det allerede at vcere »en temmelig For-
skiel, og vises ogsaa undertiden være langt sterrez thi Østen for Lindesnoes kan den -
være Vestett eller Sydvest, thi den dreier sig da om Landet , og dog er det altsam-
men een og den samme Vind. J den nordligske Strekning«, som gaaer fra Star
og Nord til. Salten., er visselig Clima ved Havsiden haardere end i den gydltgste»
· - ortnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
