Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 « Om det norske Clima. Cap. v1.
Vind, eller de ere af den Tanke, at de gode Nordfarer forstaae den Konst atgieref
Vind. Begge Meninger ere antagne-
Soxgangs · Om Sommeren, og undertiden om Vintereii, falder den Vind som-kaldes
Vind, Solgangs eller Solfares Vind , fordi den gaaer og farer med Solen. Denne
Vind er om Natten Nordost mest stille, om Morgeneii Østen, om MiddagenSone
den og–om Eftermiddagen Vesten og Nordvest, og da sterkest. Den falder ikke
uden Veirliget er godt og bestandigt, og as al Slags Vind holdes af Soefarende
for den beste. Den hielper ogsaa alle frem, thi den som har den mod een Tid, har-
den med den anden , saa at de da kan derved gisre Slagboder, der forfremme de-(
resReise alligevel. Denne Vind er mest stille-om Natten, meer lader at blæse
mest om Eftermiddagen alt som Solen daler· Samme Art har det ogsaa med
den sorommeldte Uorden Vind, som staaer bestandig om Vaaren eller Sommeren,
den begynder at stilles om Aftenen, og de fleste Nætter er saa stille som Havblik
indtil om Morgeiien, da den vel kan blæse lidt, men er ikke af Betydning, dog vo-
xer den indtil Klokken ,3 a 4 om Eftermiddagen, da den efter Haanden imod Nat-
ten aftager igien. Solgangs Veiret synes at holde sig sterkest paa de tvende Kare-
(ter", nemlig imod Øster og "Vestrr. - « · "
Land-Galt Paa de andre Kanter kjender man lidt til den inde iFiordene, men om
UHMGM Morgenen skal der blæse en liden Land Gtile eller Land Vind og om Eftermidda-
gen Hav Gule. Denne Gule eller Kuling blaser den meste Tid i godt Veir, om
Morgenen falder den udaf Fiorden, og om Afteneii ind ad den. Den har adskil-
– · lige Slags Navne inde i Fiordene, af Land Rsnneksom er Land Vind; Ud-
MWRMS ravne, som er den der falder uden fra Havet ind ad Landet. Saadanne Navne’
W Udmme· sindes næsten nye og adstillige i de fleste Districter. Ellers maae og dette nævnes-
med Vinden om Norge, at den falder sær ulige og sær mißlig ester Stederne.
Saaledes besyer den sig efter Landet, saa at den Vind som udei Soen staaer kun
fra-een Streg, sindes ved Landet forandret efter dets Bugter og Krumning, saa
at» omman skulle" have en Fortegnelse fra mange Steder uden om og inde i Fior-
dene, hvad Streg Vinden kom fra paa en viß Dag naar det stormer temmeligt,
skulle man med Forundring horeForskiellen, og ansee det ligesom den kom as mange
Slags ulige Vinde paa een Tid, da den dog i det brede-Hav, hvor det er rum-
meligt, kan staae fra en Kant, og være bestandig; men dette kemmer af Fielde( og
Landets Krumning inde isFiordeneog iDalerne." Det er vist. nok,. at endog paa
det store Hav falder ofte Vinden ustadig og lige imod ikortVeizsmendet kommer
egentligen ved et særdeles ustadigt Veir , ligesom dette kommer -.af Landetss Situa-
tion. Adskillige som har lagt Merke til Veiret paa en Tid, har derfor ofte henreg-
Ztk det til Veirets Misjlighed, som dog ikke er Veirets men en viß Stedss
yld. -
To stridende - Der sindes og visse Steder, hvor to Vinde møde hinanden, som ogsaa er
Vinde. en bekiendt Sag. Dette-kan henfores til tvende Classen Der ere nogle Steder,
hvor det er ligesom mere skikket for- een- end for en anden Slags Vind at blase,
ia veden særdeles Situation imellem tvende Hav er ligesom Mellem-Ruchet for
inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
