Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. vli Om det norske Clima-. 3 xz
Vinden som kommer fra begge. Saadant et Sted er Lindesnces iNorge. —1Del·ge
Nat ligger som en Ppnt eller Mellemvei imellem Nordsoen og Slutningen af Øster-
soen og Kattegat. Vel endes Kattegat ved Skagen, ogØstersoens Slutning
er regnet hvor Kattegat begyndes; men fordi Veiret af Østersøen- og Kattegat
just herpaa støder an, og haver her sin Slutning og Grændse, anføres det saaledes.
Herimod støder ogsaa Nordssoen paa den anden Side. Østlige- og Sydostlige
Vinde pleie alsaa Østen for Lindesnaes ikke allene begyndes forst og blase udaf
Kattegat og Østerser, men undertiden blaser der temmelig haard Nordvest Vind
paa den ene Side, og Østen og Sydost paa den anden Side af Næset. Nordvest
Viiid har sin lange Strekning og kan sikke saa vel drives tilbage; og den andenbex
gynder at strekke sig frem. Maii kan derfore komme seilende med een af Vindene
og feile lige plat ind iden anden , da der er kiui et kort Rum af et Steenkast eller
lidt mere som er nogenledes stille. -Dette er saa bekjendt ved Lindesnæs, at de
Seilende ofteste vente denne Forandring, hvor Vandet staaer og bobler ligesom det
kaagede eller som der var en sterk Storm, da det er intet andet, end den ulige Be-
vegelse af to ulige Vinde, der stode imod hinanden, hvoraf den ene driver Vandet
frem og den andeti tilbage, derved sqvampler det og topper sig op ligesom Stor-
men var sterk, da det dog er mest stille paa det Sted. Denne Forskjel paa Vink
den falder ikke altid just lige ved Næßetz det skeerundertiden men kun sielden,
thi den inerkes som ofteste nogle Mile fra paa en af Siderne, og kommer an paa
hvilken af de tvende stridige Vinde maae vige.
Ellers indfalder dette ogsaa paa andre Steder, saavel ilde ved Havsiden
foin inde i Fiordene, at to stridige Vinde merkes paa et Sted, da der af Luften
arbeides imod paa begge Sider, saa at man piia saadant Sted skal merke nuganske
stille, uden allene at man kan hore en Suer i Luften, nu en Vind fra den ene ,
nu fra den anden Side , hvilket undertiden kan vare temmelig længe, indtil een af
Deelene drives tilbage , og den anden trækker frem. Derved kan man inde i en
Fiord paa en Tid have paa et Sted en temmelig ikarp Østen Vind, og paa et
andet, som er kun en halv Mil derfra, en skarp Vesten Vind. Ved den Leilig-
hed kan man ogsaa fee, hvor de underste Skyer skal komme drivende med godFart
for eenVind, men derpaa standse og samle sig, ja naar den anden Vind faaer Over-.
haand komme strax tilbage igien, faa at dersom det har været en god Regn Skye,
skal den forst have gaaet over og meddelet et Sted vel Vand , og paa en liden
Stund efter komme tilbage med samme Gavmildhed. Deraf kommer det ofte, om
ikke alle Tider, at der paa nogle Steder falder saa sterk Regii, da andre, som ikke
ligge iStroget for Skyen, kan være nær hos og intet faae. "
Der er endnu et »Slags» nstadig Vind som kaldes omlpbende Viiid eller Omlebende
Torden Veir. Da Vinden tit ingen Fod haver at blæse, men ligesom Luften er Vinde-
sat i Bevegelse af Tordenveiret kan Vinden blæse af nogle Kanter, saa at den
ikke allene staaer mod og med, men og paa.Siderne. J saadan Tid er ikke Lufteii
paa noget vist Sted sainmenpakket, men det skeer i Fleng, saa at om to Beser-
moder hinanden bliver der Rum for begge, thi hver kan vige til sin Side noget -
lidt, efterdi de finde ingen Modstatid, hvilket ikke kan skee naar to sterkeVinde
R r 2 hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
