- Project Runeberg -  Det Kongerige Norge fremstillet efter dets naturlige og borgerlige Tilstand /
316

(1763) [MARC] Author: Erik Johan Jessen With: Hans Steenbuch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Baner
og

Sommer

Flodee.

Handel-rind.

Iblnastett

316 Omdet iforske Clitna. Tap. vl.

hver fra sin Kaiit opstige, der begge komme fra en Kant hvor Luften er sammen-
pakket, thi der maae enten een vige tilbage, eller og den letteste stige iLuften hoiere
op, og være ligesom en contra Vind imod den anden sterkere og tyngere som blaser
neden, hvilket Forfarenhed lærer at skee ofte; og antages det gemenligst som et
Merke paa langvarigt og bestandigt Veir, naar der er Moddreet iLnften, at en
Vind beveges imod den anden. Luften er da sat ien Slags Ligevægt, og den- ene
Deel som trækker sig med Kraft frem, hielper ogsaa til at den anden skyder sig lige
derimod; hvilket just kommer overeens med Bevegelsens Regler ialle flydende
Materier, thi naar det Underste drives med Magt frem, gaaer det Øverste forme-
delst Trakkelsen tilbage og arbeider paa at komme i det andets Sted. —

Den Vindsin folger med Tordenveir er ellers meget uviß og ustadig, thi
det blæser gierne forst imod det rette Veir, siden kommer de Belyer som solg.e Vei-
ret, hvorpaa Vinden i Almindelighed kommer tvert derimod. Herforuden ere der
ogsaa bekiendte baade ude ved Havet og iligemaade inde i Fiordene Baner, som
opkomme i en Hast og snart faae Ende. Disse solge ikke allerie med Tordenveir
–men og ellers, og gaae gierne under Navn afSommerfloder, og paa sineSteder
kaldes de Eet. De tresse mest ind om Sommeren, thi vmVinteren kan de bedre
kaldes Stormer, efterdi de ere- langvarige og bestandige. Med disse haver det den
Beskaffenhed, at der undertiden kan være deiligt Veir som har staaet bestandig og
bliver endnu ved , men midt deri opdrager sig en Skye og samler sig sort og tyk,
ligesom oculus Tanrj ved St. Helenaz den kan iblant mest give et hastigt,Regn
og ikkun maadelig Vind, men en anden Tid solger derved en sterk Storm, som
vel varer kun kort, men er meget heftig. Denne kan undertiden være farlig nok,
naar man ei er ret forsigtig.

Foruden disse Boyer pleier man og undertideti fornemme en Slags Spir-
velvind- som paa det Sted hvor den falder er meget farlig. Dette Slags Vind
falder kun paa et vist Sted og i et lidet Riim, da den skyder Vandet næsten som en
Straale hoit i Veiret, den varer ogsaa kun kort og faaer hastig Ende. Nogle ere
af den Mening at den har sin Oprindelse neden fra Soen , saa at der opstiger fra
Bunden en lastig Vind ved det at en indelukt Damp i Jorden kunde ien Hasi
saae Luft. Dette lader sig ikke saa vel fatte; thi endskiont man har Exempler, at
ved Jordskielv og anden saadan Overvold i Jorden en hastig Damp og Rog kan
opstige paa Jorden; synes det dog at være rimeligt, at naar der ingen ret ordent-
lig Vind er i Luften , men den beveger sig ligesom vildt, kan heller paa et Sted en
Deel sammenpakkes, og ved Trokkelsen oven for, saa og en anden Luftens Bede-
gelse, som trekker til paa den Sted, kan Luften i en Hast skydes ned, og ved det at den
blæser paa enSted og falder med Magt, loftes S een hoiti Veiret. Paa denne Maade
fynes det baade at være rimelig, at undertiden af Soen eller Jorden kan en sterk Damp
medVind opstige,og at vel ogsaa Kastvinde kan stode tilsammen og give enHvsirvelviitd.

Jnde i Fiordene i Særdeleshed, dog ogsaa ude ved Havet , har man en
Vind som nogle Steder kaldesIblaaster, eller saadan en Vind der blæseri en anden og
opfrisker den. Mati veed at det har den Art , at ligeser der staaer Veir og Vind
ind as Havet, saa staaer der og ud fra Landet.- Nu hender det sig ofte, at naar

det rette Havveir hviler lidt , begynder Vinden at blæse udaf Landet-— mets skrdi
u ten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongenorge/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free