Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cep—V1– Om det norske Clima. s » 319
Seen, men det er dog ikke saa kjendeligt som ved det faldende eller stigende Vand,
som mati endog af Landet kan see, og derpaa have Merke. Dog haver ogsaa-
Strvmmen i denne Sag sin Vighed, som paa et andet Sted er merket.
oYnde i Fiordeiie hvor man havde hoie Fielde, har man og en Veiviser paa
Bierge sovperne Maii ikal der ofte hore denne Talemaade: Det fyger paa den
o den To vi faae en Storm. Dermed har det denne Beskaffenhed: Veiretkan.
ikgke saa snxrt trænge ned iFiordene og ind i Landet; Luftenpleier sorst hoit oppe.
settesi Bevegelse, hvilket man saa ofte seer af Skyer som drive stetkt i Forveien,.
forend nogen Storm er kommen , men er i vente. Det Veir og den Vind som
er isLuften merkes sorst hoiest oppe , og derfore allerede har naaet Biergetoppen»
forend det kommer ned i Dalen eller ind i Fiorden. Paa Bierget ligger de fleste
Tider Snee; naar nu Vinden kommer , begynder den at kiore iSimg dermed,
hvilket Sneedriv man kan langt borte see. Det hender ofte at der er klart og godt
Veir neden sor, men naar man seer Sneen at syge, det er at drive sterkt paa Bær-
get, veed man at der er Vind og Uveir for Haanden. Endskiont Sneen er ikke.
alletider om Aaret beqvem at syge, om den end-er paa Toppen, saa kommer der
Skyer paa Toppen og der legger sig en Taage derpaa-, naar denne begynder at
plukkes og slides, har det samme Beskaffeiihed sommed Sneefog. Den som nu
boer inde i en Fion og har Fielde og Bierge om sig, kan godt see Veiret i seer om
det vil blive sterkt, forud paa Biergetoppeiie. Mein veed at ondt og godt, tort og
vaadt Veir følge med visse Slags Vinde. Seer man nu Vinden paa Fielde,
og Snee eller Taage at drives sterkt omkring der, hvorfra det verste Veir er at
vente, veed man nogenledes hvad man har at rette sig efter :· seer maii derimod
denne Drift paa andre Fielde , merker man nok at der er Urolighed iLuften, men
ikke af det Slags som er saa farlig- og vanskelig. Oin Vitiden maae ellers dette
merkes at den er ved Soesideii hvor den meste Taage falder umistelig, thi det er
just den som holder Luften reen , og gior Landet sundt og nogenledes frit for Syg-
domme, saa at omendskiontStorm og Blæst incouimoderer, ville det dog give mere
Uleilighed at leve ien stillere men uinndere Liist, der fodde Sygdomme og foraar-
sagede et ikrobeligt Legeine.
Fra Vinden komme vi til Regir og Taage som er en Folge deraf. Det
er let at slutte, at ude ved Havsiden maae falde nok af begge Dele. Ved Fler-
marken og det allernordligste af Norge er det allerede annierket, at der falder me-
get Taage. - Endskiont der i denne Strekning er ikke saa meget som i den forste;
hader-· man dog en god Deel derasved Havsiden, dog ikke saa meget, at det med
Rette kan fortiene at kaldes et taaget Land, naar det skal sammenlignes med andre
Lande nærmere ved Soeii: uden det skulde lkee isnedOplandet, hvor man ikkun veed
lidtaf Taage at sige- Lige det samme maae man og sige om Regnet; man har
nok deraf ude ved Havfideii, men lidt oppe i Oplandet Dog maae her giesres
nogeti Forskiel saavel hvad Taagen som Regnet angaaer i denne Strekning Neiar
man kommer saa langt Mord, at baade Havdampene og den sterke Frost kan
ligesom samles af Luftens Sammentrykkelse og Tykhed, bliver der mere Taage end
hvor der falder allene sterke Havdamper Maii vilde vel synes at Havdamper
Og
O
Taage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
