Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C-p."v1. Om det norske Clima: 325,
imellem Hænderne, hvorfor den Forsigtighe«d kan være nodig.· Mange holde for
at det skulle ikke gierne sindes uden i Daler imellem trange Bierge, hvor en Skye
i stille Luft kan henge mere stadig, uden at rivesog splittes af Storm, som ellers
har sterkere Magti frie Luft, saa at Skyer formedelst Træk·tgiennem Dalen, og
den uden for sblcesende Vind holdes paa et vist Stedi en Ligevægt, hvorved den
kunde staae stille med mere Rolighed; men man seer Skyerues Drtft end og inde
i·de trangeste Dale. Man har ogsaa Exempel, at dette Skyefald findes paa jevne-
Steder ude paa Øer og ved Seesiden Ja det·er troligt, at det sindes heldst der,
thi de fleste Bevis derom haves just fra saadanne-Steder ; derimo.d fornemmes det
ei saa meget i Oplansdene, hvilket-skulle vise, at dethar sinxOprktndelse af megen-
Fugtighed og en saltagtig Sliim tLufken,-og derforeser der at stude, hvor denne-
falder mest. Endskiont denne Materie er meget-tung,.· ogderfor kunde tages·iTvil,«
om den kunde holdes i Lufte-n, er det dog sikkert at den er ikke tyngere end de store
Hagl, og derfore bliver ikke i den Sag saa urimelig. Den største-Vanskelighed
derved er, at deri kan ikke samles i en. Hast som; Hagl, dog maa man troe, at i det
den falder ned maae den løbe sammen-paa Veien". Her maae ellers givres For-
skiel paa detteog Sky«ebritd, hvoroni findes Underretninger neden for. ·
« «Ude ved Seestdett falder ellers iNorge paa sine Tider og til dels paa sine
Steder meget og tidt Regn ; i seer ved den sydligsteEnde, as den Aarsag at de
have Regnet at vente fra tvende Sider. Det··esstlige Veir, ·, som Nor.den forgiver
tørt og godt Veir indsinder sig her med bestandigt og sterkt Regn, hvilket er lige-
som en Følge af Østersøen, idet mindste af dets Hav-som ligger Østett for Ondes-
nees, hvilket regnes vel som et Stykke’ afNordseen ,"·-m.en· i visse Maader synes sat
kunde skilles derfra, som sees paa et andet Sted. Saa oste som nu Veiret ertil
Østers er det ikke paa nogen god Ka11t, mest enten allerede har Regti med sig eller
blaser op dertil. Fra Nordsoen kan man ikke vente andet, end naar Viitden snoer
sig »derhen,, maae nødvendig alle Havdamper komme ind med Regti: saavidt som
nu Landet ligger i Sit-eget for Regitet baade Østen ogVesten fra , har det ogsaa
endobbelt Lod deraf, efterdi det regner der frit begge Sider af. · .
Der-af kommer det atBetgens Stift, eller ungefcer Landet paa den Høide,
har endnu allermest; thi dette Latid liggei· saaledes at Regnskyer gaae derover, hvor-
fra de komme, thi trekker Østetivinden tvert over Østett fra med Regn, saa møder
just denne Hsoide i denne Strekning: kommer Vesten og Sydvest Vindene ind af
Havet, staaer de lige paa dette Land; jci man veed at ligesom de estlige Vinde
ere sugtige Østeci men torre Notden for, saa ere Nordvest Vindene, og end cjdk
mere til Notden, det verste Havveir Nordeti sor, men ere torre paa den sydligste
Kant, og Østenfor. Disse har og nogen Vredske at yde til Bergekr, saa ak det
er kult faa Vinde, og Nordosten saa godt som den eeneste der giver lidt og sjelden
Regii her. Dette troer jeg er Aarsagen til det meget Rein i Berqeei og Bekgens
Stift. Ellers mene nogle ,« at det regner mesti Bergens Bye, og ikke saa meget
idet øvrige as Stiftet, endog paa nogle Mile ncer, hvilket skulle kohxmc af, ak M
ligger pait trende Sider, Sonden, Østen og Vestrti omringet med høie Fielde··
Deri aablte Side er mod Rerd og Nordveer Den Viild som blaeser fra de K n-
s 3
ccc·
Regn-
Brrgens
Regn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
