Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sygdomme-.
338 Orn det uorske Clima. czp.·v1.
hvor det falder stillere og varmere, og da det er en Anmerkning ved Agerveesenet,
at nordlig Vitid giver seen Sæd men godt Korn, saa kan de inde i Fiordene hoste
et Slags Fordeel deraf , efterdi deres Sted kan imidlertid groe frem og vore til.
J saadant Tilfælde maae det hede: Medium tenueke beari·
J denne Strekning merkes der ogsaa en kiendelig Indflydelse hvad Syg-
dom og Sundhed angaaer.
Ude ved Hiivet er vel ikke Stedetie at regne iblant
de usundeste i Verden, om de end ere af de usundeste iNorge At raae og tung
Luft er skadelig for Hilseit er af
rekker, rekker ogsaa Havvinden
Medjcis beviist. Mere saavidt som den raae Luft
, som holder Luften i Bevegelse: hvilket paa den
anden Side nogenledes boder paa om Luften er i denne Strekning tuna. Een
Ting kan dog ikke andet end gjore Havsidett usund, som er deri Mængde Tang
som om Vinteren iStorm opkastes, og siden omSommeren ligger der og raadner.
Lugteit deraf er særvederstyggelig og saa igieimemtrcengende, at naar een, sont ikke
er vant dertil, reiser ved Strandfiden i den Tid den giver mest Lugt af sig; maae
han nødvendig blive qualm, finde Hovedpine og ofte sterk Brekning Efter Ind-
byggernes Sigende lngter den mest mod Forandring af Veiret. Det er og rigtigt
nok ,- og Aarsagen hvorfor Lugte
mest fornemmes imod raat Ve
den tykke, tætte og tunge Luft.
n saavel af Tang som andre Vexter og flere Ting
tr, er vel« at Damperne mere holdes tilsammen af
Dog ikke dette allene, thi imod Forandring af
- Veiret merkes, som sagt er , en Opgang-i Soen at Vandet voxer , o naar nu
Vandet kommer op iTangen og
op som ellers var skiult imedeiis
starpeste Lugt.
begynder lige-tom at røre deri, faaer den ugt stige
den laae stille, hvilket foraarsager den hebligste og
Af Sygdomme, som fkulle folge dette Clima, har man i Særdeleshed een
som er lagt Merke til. Den ansees af nogle som et Slags Spe«dalskl)ed, af andre
regnes den kun for et salt Flod; men det er ikke nritneligt med visse Medicis at
antage den for en Skiorbugs Syge i en hoy Grad. Den yttrer sig paa tvende
Maader: den rene Sort slaaer
ud i hestlige og om sig ædende Bylder: den anden
angriber de indvortes Parter og gior Patienten bleeg og assældig. Den forste er
mere afskyelig fæl, den anden mere pinende. Den reder et Menniskes Legeme ilde
til , æder Ansigtet og andre fngtige Steder, hvorfor den ogsaa af Nogle er anseet
som en lues venerea, eller den saa kaldede franske Syge, hvilken Mißtanke den dog
nok uskyldig har paadraget sig-
da det er troeligt, at megen Fiske æden, især Fiste
Levet, og allermest af den som er usund og utidig, er Aarsag dertil; allethelst det er
en S yge som paa de Steder mest yttrer sig hvor saadanFode vanker. Den mer-
kes ogsaa mest ivlant fattige Folk, som maae æde hvad de kan, og ikke hvad de vil,
ihvorvel man finder og Spoer d
Soesiden usnndere end Opland
eraf blant Andre J Almindelighed regner man-
et. De mange Forandringer i Veiret kan heller
ikke andet end give oftere Forki—olelser, thi man boer der lige som i en stedsevarende
Træknind. Man har antaget det sont en Meniiig, at de ældste Folk i Landet stiil
findes til Fields eller i Oplandet; dog sindes ogsaa ved Sorsiden de der har og
overlevet deres toode Aar-, ihvorvel det er rare Exempler. Fra Fieldlivylldeni
Daletne i Christiansands Stift er ogsaa angivet at findes en og anden der har
Uaclth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
