Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAP.V1- Otn det norske Clima- 339
naaet en Alder endogsaa over 12o. ja vel 130. Aar. Efter saadant et Exempel kan
der vel ikke giores nogen synderlig Slutning; thi det er uvist hvad der er Aarsagen»
til et saa besynderligt længe«varende Liv. Den fornemste Aarsag er vel at udledei
saadant et Menniskes Natur, hvortil de andre komme som smaae Bieaarsager, der-
hielpe til og ikke- kuldkaste. Foden ved Soekanten gior vel ogsaa en stor Deel,
efterdi den falder ikke saei sund som til Fields. Der ere de som ere as den Tanke,
at Boliger ved Soestden kan formedelst idelig Blæst være næsten de sundeste. Det
feiler vel ikke, at en Luft som ofte renses ved Storme, maae være reen og sund ,
men man kan ikke see at dette gior dersore Soestederne sondere, thi de renses oftere
just fordi de oftere af Haodamperne forderves. De trænge mindre dertil i Oplam
det fordi Luften fyldes ikke med saa mange raae Partikletr Mange ere og af den
Tanke, at de meget smitfomme Sygdomme kan ei saa vel udbrede sig ved Soes-
den iNorgez fordi den idelige Blæst vil ikke give Lufteii Tid at staae saa længe
paa et Sted at den kan igiennemtræk·kes og befænges; men da man ingen Forskjel
seer i denne Sag paa de stille og vindige Steder , veed jeg ikke hvad der kan give
Anledning til at applicere denneAnmerkning paa visse-Steder iNorge, efterdi man
haver intet Bevis derpaa; thi paa alle de Sygdomme som falde iLandet, seer man
heri ingen Forskiel. J andre Lande, hvor smitsomme Syger hastigere tændes,
kan nok det stille og stormende Veir giore en stor Forskiel·
Den anden Deel af dette Clima er Oplander, og al den overste Deel der (2·) Oplach
ligger længst eller langt fra Havsiden, saa at Damperne ei komme derpaa. Man der.
burde ’vel have regnet Fiordene for en viß Strekning, efterdi der er noget deri som
ikke ligner ,Havstden, og noget som ei ligner Oplandet; men det er at merke, at
det som ei ligner den eene nærmer sig til den anden, saa at Fiordene ere ikkun at
regne som Skillerummet imellem de tvende andre , hvoraf dette , som ligger nær-
meste ude ved Havet og i store Fiorder, er næsten i alle Maader som Havfiden, i
det ringeste som den Deel deraf , som er vel sorfyned med Skiær og Holmer uden
om, og det som ligger dybere inde og i smaae trange Fiorder, ligner Oplandet.
thorvel Oplandet ligger paa samme Længde som Havfiden er der dog en
Forskiel paa Lyset; thi de trange og morke Dale give en temmelig sterk Skygge.
Denne Forskiel viser sig ikke allene ved Solens Lys, men og ellers ved Dagens
Klarhed og Længde. Det er ikke faa Steder i Oplandene hvor Solen ei kan sees
fra Mortens Dag og til Kyndelmisse, ja paa sine Steder er den endnu-længer
borte. Det er merkeligt hvad Hr. Proc. Ponroppidan forteller i det saa titnæv-
nede Forsog: at Verten paa Leerdals Øren har forsikkret ham, at han og hans
Naboer faae ikke Solen mere end 4. Maaneder om Aaret. Dette haver fin Rig-
tighed i henseende til selve Leerdals Øren; men gaaer ikke videre. Eti halv Mil
oppe i Dalen, paaPræstegaarden, er Solen 18 Uger; men paa Gaarden Mielde
henved Midveis mellem begge ,— sees den Aaret igiennem,. dog-, -for en Tid- ikkun
faa Minuter. Biergenes Høide, Dalenes Tranghed og Fieldenes Giennemfkie-
·relser, fore det med sig. Der boede tilforn en Matid under Romsdals Horn-
hvis Hns var bygget saa tæt under Fieldet, at han ved Middags Tiden saae ikke
Solen det hele Aar, men derimod saaeckan den om Eftermiddagen Kl. 2. næsten
u 2 den
Lyset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
