Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Varmen-
340 Om det norske Clima. Cap. vr.
den hele cLinier. Boligerne falderi det·Tilfælde saa adskillige, at mange see den-
temmelig længe om Formiddagen, og siden ikke den hele Dage andre Steder har
man den allene om Eftermiddagen, hvilket alt kommer an paa Fieldenes Skygge:
paa sine Steder sees den en Time og ikke den anden, og atter sees den igien den
tredie. Saaledes falder Solens Gang imellem Topper og Tinder. Men ligesom So-
lens Skin er længe reent borte om Vinteren, saa skinner den ogsaa ikkun kort om Som-
mer Dagen. Nogle Steder haver ikke Solens Opgang forend Klokken 7. eller
s. om Formiddagen, sideii kand det være uvist hvad Tid den gaaer ned, thi disse
Skygger ere ikke saa visse som Horizonten. I Almindelighed er det at merke, at
Jndbyggerne i Oplandetboe i en Bakke som enten kan være vendt imod Morgen eller
Afteti Solen , derover kan Solen være saa længe beskygget om Morgenetr, og dog
være oppe til Klokken 7 a 8, ja længere om Aftenen. Jligemaader kan den paa
sine Steder komme op over Fieldet Kl. 4. om Morgenetr, og gaae ned 5 a 6 om
Aftenen naar Boligen vender mod den vestlige Side. Det er ikke i en Dal at
Jndbyggerne kan have næsten lige meget Solskin , efterdi deboe paa hver Side af
Dalenz men dette Solskin er med stor Forskiel, efterdi den eene Side kan have 2
- 3 Timer mere om Morgenen, og den anden ikke faae sin Deel forend om Afte-
nen. De som boe paa Solsiden overst paa Biergene har den længste Dag baade
Sommer og Vinter, men ei den sterkeste Varme, thi denne udbreder sig dermere,
saasom Dalen er der videre over , og det bliver fiadt oven paa Biergene·, de har
· derfor ei heller det fasteste Kom. Den som aldrig har været uden i Oplandet kan
aldrig forestille sig hvor meget lysere det er ved Havsiden, og hvor meget Skyggen
kan gi-ore. Der er bekiendt, at paa de Steder, hvor man har Lyset den hele Nat
omendfkiont Solen gaaer under, har man den klareste Hiinmel og det meste Lys
just ved Horizonten lige derover hvor Solen gior sin Viiikel. Dette er skiult for
Oplandet, efterdi der af de omliggende Bierge skygger derfor. Om man nu alle-
neste kommer op paa et hoit Bierg og overst paa en Aas , seer man strax Forlkiel
paa Lyset, da der er mer rumligt og frit, endiden indknebne Dal. Dog har
man paa faa Steder, endogsaa der, saa lyst som ved Havet, thi Havet selv hjel-’
per til at give Dagens Lys mere Klarhed formedelst sin Jevnhed;" da tvertimod de
mange Ujevnheder paa Jorden i Bierge og Skiære opstuger Lyset , reflecteret det
af og til, og giver Skygger. Om Vinteren er der en Fordeel i Henseende til Ly-
set af den idelige Snee, thi de Skove som om Sommeren har været morke give
nu ikke saa megen Skygge, efterdi Bladene ere borte, og om det end er Fyrrog
Gran, som næsten altid ere ligedanne, lyser dog Sneen som allevegne ligger imel-
lem; saa at naar man vil ligne de mørke Dage om Vinteren imod hinanden, er
det kun lidt at der er lysere ved Havfiden·
Denne Forskiel ved Lyset er nok noget at merke, men den merkeligste er dog
imellem Kald og Varme paa begge Steder , nemlig imellem Oplandet og Havsi-
den. Solens Straaler falde der ned imellem Dalerne saa sterke, at Varme-i er
der ntroelig for den som ei har kiendt den, thi hvor der, ere rumlige Steder og jevnt-
Land kan ikke Solens Straaler saa samles, som hvor de falde ned imellem Bjer-
gene. Her kan man gierne troe, faa at sige, at Solens Straaler concentreres ne-
. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
