Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sterk Kulde
trænger mere
352 Om det norske Clima. Caple
Skade: eller og omlegge de Vin Orhoveder med Halnr, overstenker den med Vand-
og lader dem strarens fryse, da dette asholder Kulden inden til. Det almindeligste
Arbeide som folger med Frosten omVinteren er Kierselen ved Trin-tier og Skov-
Arbeide. DaliggealleVemde, Elve og Jse sikkert, hvorfore ogsaa det Arbeide best
kan foretages. Den som sryser maae arbeide til han bliver varm. Er man forfrost
sen maae man ei komme i Varmen , men arbeide eller gisore sig varm , gnie den
frosne Lem med Js eller Snee , hvilket Raad Kotig Jakob af Skotland i Norge
maatte bruge. -
Man ikal ved denne Leilighed med Forundring kunde merke en Deel as
Kuldens Natur , thi naar en Karl kommer ind af Markeri med sin Øre, og man
tnd chm end vil holde den lidt fra Varmen, men stenke derpaa koldt Vand, skal detstrar lobe i Is-
i andre Me- og derpaa saa merkelig en Maade, at ligesom Kulden har været stor og Oxen længe ud i
taklclxl
Mennisket
somfoefryser
- at derpaa er intet at tvile.
Kuldeti, skal ogsaa Jsen derpaa vore. Maii haver den rigtige Ersarenhed, at jo haardere
en Ting eller Materie er, des mere Varme drager den tilsig, saa at et Stykke
Jern bliver saa mange Gange hedere end et Stykke Tree: lige samme Beskaffen-
hed har det vel ogsaa med Kulden , saa at et Stykke Jern bliver der ligeledes kol-
dere end Træet. Det sarste Jernet Udkommer i den sterke Kulde, kiendes det og-
saa strar koldt, men det er endnu ikke igiennem trokken med saa sterk Kulde sont
kan skee, hvilket gaaer til lige paa samme Maade, som naar et Jern legges indi
Ilden, det bliver vel strax varmt , men der behoves nogen Tid inden det kommer
til den hoieste Heede: ligeledes behøves der og nogen Tid indtil det kan kioles igien,
og jo mere varmt det er, des mere Vand kan derved blive varmet eller lunket,
ligesom ogsaa jo koldere det er, des mere Vand kan deraf sryse til Js« Ligesom
man dersore seer i Thermometrjs, at Kulden og Varmen have deres Grader,
saa kan man ved andre Ting baade see og fole det, og især ved Jernet i Vandet
merke det, thi endikisont Vandet er koldt , og synes for den som stikker Fingrene
deri at være næsten saa koldt som Jernet, er det dog ikke saa koldt som et saa for-
kisolet Jern. Ved Jernet som kommer koldere i Vandet end det ufroijne Vatid
er, synes det at de kolde Luftdele trænge ud og bindeVandet i detVarmen indgaar,
indtil atVandet og Jernet blive lige kolde: Har dersore Jerliet samlet saa megen
Kulde at den er stegen til mange Grader , kan ogsaa meget deraf blande sig med
Vandet, og en god Deel Vand sryse til Is. Naar Woltk i sin Physik taler om
Js og Kulde, siger han , at han tviler ikke paa, at dersom mcm om Vinteren tager
en kold Steen, som har ligget i Frostelr, og kaster iVand, maae den overtrækkes
med en Skall as Is, endlkiont han her ikke erindrer, om Han har giort Forng
dermed. Forsoget med den kolde Øine gisores daglig af Bonderne i Norge, saa
Ved den sterke Kulde hender det undertiden , at Mennisker forsryse, og en
og anden Lern tager Skade. Derved hjelper Vandet, naar det ikke har varet
for længe , thi naar det Forfrvsne da sættes i koldt Vand , udtrækker Kuldeii sig
deraf paa den Maade, at man kan ogsaa see da at Vandet islegges, eller efter
den brugelige Talemaade: ikyder den sr·oßne Lem Is, saa at et Menniskes Haand
eller Fod har været koldere end koldt Vaiid, og saa koldt som sroßet Vand , men
Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
