Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.Vl. Om det norske Clima. 351
Saadan frossen Fisk spiser og den chinesiske Keyser til Peking fra de sydligere Pro-
vinrer. Af dette har man ellers Naturens eget Experiment , at al Forraadnelse
kommer af Vædskerne, som forderves og blive urolige og ædende; men naar de
maae staae stille kand ingen Forraadnelse eller Opløsning skee-. Man er derfore af
de Tanker , at ved det allernordligste af Hudsons Bay haver man ikke fornedent
at bruge den Kunst at balsamere afdode Legemer for at frie dem fra Forraadnelse,
thi paa fine Steder er Kulden og Frosten i Jorden endog om Sommeren, og hvor
det er , forraadner aldrig Legemet, saalænge det ligger nedlagt i saadan en Jsgrav.
Det eeneste som der skal odelegge det-, er at vildeDyr finde og opgrave det , hvoraf
det paa den Maade fortæres. Man forundret sig ellers med Rette over, at Hud-
fons Bat), der ligger paa samme Høide som London, haver saa sterk Kulde. Man ·
tilskriver Kulden, Drivis og nordligeVinde fra Jsbiergene den samme, denneBay
har dog og sin Varnte om Sommeren, saa dette om dode Legemer der ei forraadne,
maa allene være i Klippee, dybe Brotide, eller sterk Skygge. Paa Cordilleras
under Linienkan og dode Kropper ligge uforraadnede, den heede DrivsandiAfrica
kan og begrave og forvare dsde Kropper til Mumier. · —
J Oplandene driver ogsaa Kulden en Mængde Ryber og andre Fugle, som
ellers holde sig i Fieldene, ned i Dalene, og ligesom hen til Folkets Stuer. Det
samme gior og Snee og Slud, ja undertiden ogsaa tyk Taage, deels fordi de das
ei finde Fode i Fieldet og de bedekkede Træer, deels fordi de forvildes. Nerver,
Roskatter eller Hermeliner drives da og ned deels af Sneens Mængde , deels af
Mangel paa Fode. De hvide Nerve, der uden Tvil opholde sig i de hoie Fielde,
sees aldrig uden efter megen Snee og streng Kulde.
Den storste Nytte Indbyggerne have af Jsenog Kulden er i Henseende tik
Vildt ned-
driocs til-Hu-
ene.
HZeiene giø-
Veien og Foret om Vintereti, thi paa den Tid da Kuldeli er sterkest er Farten 1nest:——t«ks gode-
KielneFolk ville derimod grue i deres Tanker, om de horte at dem forestod en Reise-,
hvorpaa der vilde mode dem saa’sterk Kulde, at deres Aande ville fryse og legge
sig som Riim paa deres Reisetoy , og i seer paa deres Mundpude, og naar de der-
paa endelig kom til et Hus, fandt de vel en varm Stue, men derfor ikke strap et
varmt Sengekammer. Eliten maatte de nu udvcelge at liggei Varmen paa en
Vent-, eller paa Gulvet, hvor neden fra Træk og Ketlde opstaaer, eller og i etKam-
mer hvor ingen Kakkelovn var , ja naar de vognede kunde vel og finde den øverste
Dyne, eller saavidt som Aanden er gaaet, bedekket med Riim, og om de ligge
Væggen saa nær at derpaa kan aandes saa den bliver vaad, og et Lagen eller
Dyne-Snip rorer derved, fryser der fast til Væggett. J alt dette regnes en god
stille Frost for godt Veir, som er bequemt for Jadbyggertle til deres Drift og
Ki.orsel. Da hentes der fra Kiobstederne og skikkes derhen, hvad der paa begge
Steder kan handles. Paa den Tid ikal Vin hentes til Kirker, og saadanne Huse,
hvor noget deraf fortæres. Paa Veien maae Træerne forvares inden i Rykk,
som er et Slags Sengedekkener med Nopper paa. Det vil endnu være lykkeligt
om denne Forvarittg er tilstrekkelig, thi saa sterkt kan Kulden komme, at den allige-
vel fryfer. Ont Dagen er den ved Kiorselen i Bevegel·fe, hvilket da hielpernoget,
men om Natten maae den forvares iHus ved Varme, om Frostett ei skggiore
kade;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
