Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cop; v1.-s Om dZet iiorske Clima.’ gik-3-
teren , saa at Jorden hist og her blottes, Elverne bryde op , om end Vanden·e«kasn""s
endnu beholde lidt Is. Saa foranderlig og flygtig Luften e-r.,. saa ustadig er den
og i Henseeiide til Bestandighed iVAVme og Kulw Hr Cemus hgr i sine jniessteowk
logiske Observationer tagne i Upsal 1739« disse artigt-sTanker:-« Man «kan«idisins
Observationer følge Astronomos ,- som. ved« Observationer over Himmelens Veder-
gelse’ i mange-hundrede Aar ere-komne saavidt, at de forudkanlsige Tiden-ved allej
de Merkvcetdigheder som paa Himmelen for.efalde; Og da det- rlr u—iinodsige’l’igst,j
at en tilkommende Regn. i Anledningaf sine visse.Aarsager, maae ligesaa nødven-l
dig tresse ind, som en Soleformorkelsez saa folger dette deraf, at naar vi ved mangek
Aars Forfarenhed fandt Aarsagen dertil, kunde-· vi ligesaa vistszidregnei etRegnoeir,;
som Astronomi en Solesormsorkelse Disse Tanker ere artigt; dog«—vilno·k Udfal-»
det regnes meget uvist, thi Luftens-Flygtighed, Foratiderlighed",«og’mange uvisse«
dog aarlige Tilfælde af Iordskielvy mange Stedets og- Vandes Forandring , ville«
vist nok hindre at der aldrig kanudregnes og sættes visse Regler for Luft og Veir
somendskiont de ere visse nok- i Naturen) allerhelst i disse Lande hvor Lufteii er saa,
ustadig I de varmere har celsius meget til Styrke for-sin Mening;" dog falder
ogsaa der uvist Veir. - Jblant Indhyggerne. i- Notge· havers man adskillige Obser-
vationer efter visse Tider, der skal give Forandring-i Vinterveiret saavel som i
Sommerveiret. Saaledes har man alle Helgene Dags.- og K-yndelmiss’e-Knii-
den som de kaldes. Paa de Tider venter de enten-lidt for-eller—lidt efter en sær-
Forandring iLusteiit har man havt» taaleligt Veir,s— ventes enssstersk Kiilde.s;»
har man havt Frostveir ventes Uveir, ia vel ogsaa Opsiag. Saadan Forandring
skaljust da .iiidfa,l.de, og efter deres-Maade atgcisore deres-Regning;pgg,,;·ka» den
ikke andet«e«nd· indfaldet thi det kommer ikke «an· paa en8«a ·14—Dqgo forij fik-.
dere. I særdeleshed er det bekiendt, at naar Somiiieren kommer, ok der endnu
nogle koldeRætte·rtilbage, som etBagslagafVinteren og Kiildeii, hvilket er under
tiden sæt merkeligt i det koldeOpland, , og ofte gior Skade. Disse ere ogsaa sagde-.
Merke til efter enhver Proviiices og Egns Beikassenhed.. Saaledes ventes der-visse
Frostnætier om Vaaren, iligeniaade nogen Kulde paa den Tid Reiisdykcoc saak-
deresKalve, hvilken Tid kaldes derfor der, Renkalvrieii;— ligesom nogle-Dages-
Uveir som falder om Foraaret, kaldes paa Landet Svalerien iSvaletid) , efterdi
disse Fugle da lade sig see. At der virkelig indsalder Kulde baade iMai), ja endog’
i Oplandene i Iiinii Maaiied: at der ogsaa driver Hagl- og Syge-Skyer » vzst
nok; men at Aarsagen skulle være enten for Rensdpreiies eller andeeCcoakUkcss
skold vil ikke mange troe. ·—: · . . ·.
Naar Sneen om Vinteren har ligget saa meget dyb-. maatte man næsten
undre over hvor den kan optoes og komme bort oin Vaaren; saa meget er vist, at
der vil Tid til. I Dalene arbeider Solen og den varmere Luft paa den om Vaa-
ren, men i Besynderlighed er der intet som snarere opløser den, end den Vind som.
toer; thi man maae med Forundring see, hvadKraft deii hader til at oplsose Sneen,
hvilket kas; ska fhastcgk, om der end ikke er Regii med ;s;efterdi den blæser og med
Magt trænger sin Varme ind i Snee DyllgEU- smilkecdg spise-Et dens Paa Uo-
gle Steder , hvor Indbyggerne have deses Gaae-de og Agte, maae de stroc Jord
— i 3 "
eller
Tert-tin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
