Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han-l.
3»6·6» Oin det nyeste-Examen· Sep. Vl«.·
eller Aske· oven paa Sneen, naar· Solen skinner derpaa blive disse Korn varme,. og
paa deri Maade hielpe Vinden og Toeveitet at opløse Sneen. Oger det merkes
ligt, atnaar Sneen er aftoed , er og Jorden frie fra sin Is, og i en forunderlig
Hest stager«nted· sit gaanneGrcesj. »As dette kan man merke, at det toet ikke allsene
uden—·fra- —-tht·hviss-saasvar maatte josforst Sneen, som er en Art Is, gaae op, og
da maatteToeveiretsfosx rekke Jordem Manemaae heller ikke forestille sig, at
Varmens Partitler gaae igiennem Sneen som enslos Materielige i Jorden: thi
da maatte man- merke Forandricig i Sneen,.-llgesaa vel under som oven paaz» men
Sagen ;maake—.saa henge sammen, at Jsen tæres ogsaa inden fra i Jorden, hvor
Snee-ligger uden paa, da Varmen som er inde isJorden, saa stille efterhaanden
trænger »u»d·e·ft,e·rs».f · At det saa er, kan-man see-derpaa, at Snee, som toer meget
oven paa,- kan-være lige saa kold under om Vaaren som om Vinteren. Dette
kommer baade af de kolde Particler som udgaae af Jorden , der angriber Sneen
somisigger tæt derved, saa og fordi Toeoeiret maae begynde uden fra, og fotst med-
dele der finVarme, der behover Tid inden den kan trænge ind. Oppe i Aasene
ligger-· Sneen en 14· Dag— længere om Vaaren; efterdi Kulden er der sterkete, og
oppe i-.de overstezvilde Fielde varer det endnu længere inden den kan optoe. Det
store-Sneefald som Oplandet haver, skulle man slutte var-Landet til Skade og
stor-Hinder; men tvertimod ,» hindrer Sneen eengang Reisende, saa hielper den en
anden gang frem med bedre Fordeel. J særdeleshed er Sneen nyttig for Jorde-
bhrduget og seeder·Ager og.Eng-, giesr og at Jorden ei saa haardt ogdybt fryser eller
n t-osr-res.— ’ - « ·
? ( - Fra Sneen kommer man tilsagl. Dermed er saavel her som andre Ste-
der i Norge intet-usædvanligt Det eeneste som er at inerke, er at Hagl falder
vel om Vinteren flere ganger ved Sssesiden end i Oplandet, hvilket det stændigere
Toeoeir nok foraarsager. « Ont Sommeren kan det vel komme ud paa et, thi en
og anden gang falder sterkt Hagl saavel paa deli eene som paa den anden Sted.
Man haver Stempel paa, skiont stelden, at en og anden af de bekiendte store Hagl-
boier ogsaa ere falden i Morge, da de har nedstaget Korit, og indslaaet cBindver.
Det er dog noget usædvanligt Det rette store Hagl stynes mer at hore hen til de
varmere Lande. J Almindelighed ere Hagleiie her allene sont smaae runde Snee-
klmnpe, og ikke, som i de varmere Lande, hvor de store Hagle falde , sammensrosc
sen Is, da de ere her hvide, og sielden blaaeagtige og klare at see til. J Geokg«
Erh. Hambekgcki Phylica finder man anfort, at ham var fortalt af en Ven som
var 70 Aar gammel , at han aldrig vidste at det haglede om Natten, og at det
samme var bekræftet af andre gamle Folk. J Norge ere og mange af samme Me-
ning: Matt tor mest troe, at det skeer enten aldrig eller sjelden, hvilket synes at be-
kræftes af Nattens Kiolighed og Solens Fraværelse under Horizonten. Mueligen
man smener ikke disse ordsinaire Hagl, men de store Jshaglz thi ellers kommer der
iNorge Hagl ved alle Tider og Timer. Malt har dem ved Nordvesteti Vinter
og Sommer, Nat og Daa, især ude ved Havsiden. Den Anmerkning som er
giort derom i Landet, bestaaer fornemmelig deri, at det skal folge med Nordvest
Vind. Derfore haver man det Ordsprog: at for sviger en Broder den anden
end Nordvest sviger Hasl. « Sludveir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
