Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370’ Om det norslse Clima. cap. v1,
voxer , men at det friskes op og staaer mere levende; da Bladene og Spirene ellers
stode syglige og afmasgtige af for sterk Hede. Neiar Jorden er tillagt er det en af
de lykkelige Hendelser, og et betimeligt Veir , om der strar derpaa kan falde en
liden tynd Snee eller Sind. Dette ansees saa godt som en Hævd paa Jordeii, og
det Vand som oploses af Sneen hielper Sæden iMæltningen, saa at den snarere
igiennemtrekkes af Vandsprækker, og udgiver sin lille Spire af den eene Ende ;
saavel som dens Rod af den anden. Raeir det derimod sneer imedens der pleies,
agtes det ikke for godt, thi den Snee, som nedploies iJorden, toer ikke saa hastig
op, men-bliver liggende og er kold. Ligeledes er det ogsaa om Jseti er ikke aldeles
opt-oet,· thi hvor den ligger og der bliver saaer derover, vii»Sæden ikke vel komme
fig; men derimod trives Græßroden og skyder ud , naar Kornet af vaad Kul-de
maae ndd«oe, thi det forste, som alt er iVand, taaler mere Kulde. Katt man faae
Isen opbrudt, er den ikke saa skadelig om den blev liggende oven paa Ageren , thi
der tsoer den hastig bort og forderver ikke Sæden.
Frugtbarhedenidette Clima kan vel deles isine visse Classen thi man veed
ogsaa af at Østerdalen og andre hoie Fieldboygder hvor Clima er faa strengt , at
ingen Seed uden sjelden kan komme til Modenhed · Der faaer derfore nsoie agtes
imellem Stedene, eftersom Elima kan være taaleligt eller utaaleligt. J«de—utaale-
lige Egne er enten liden eller ingen Frugtbarhed , naar man vil regne Kornvexter
alle-ne, fordidet er for hoit og blot ; i de taalelige er derimod Frugtbarheden saadan
atsde ikke zallene fodessig selv , men-og hielperdetrængendeB—oygder, japhnve vet
noget til at overlade de nærgrændsende Svenfkez Derfotn Oplandet medsaadan
Flid blev dyrket , som Landet kunde være bequemt og. give godt Haab, kan man
vær-eforsikkred, at Frugtbarhedeii ville gaae langt videre.· Vist nok er det, at en
Deel dyrkedeSteder ere komne vidt, og der findes de Egne hvor man endog i vilde
Fielde soger op en stor Deel tilHielp for Gaardene iDalenez men detfeiler og ikke,
at der ere mange uryddede Stykker , og mange uudlkaarne Moradser, som med
Flid ogFlittighed kunde blive gode Gaarder og fode flere Indbyggere
Ligesom det dyrkede Land kan staae i visse Elasser, saa kan og især detUdyr-
kcdc og Øde. De allerhøieste Toppe ligge i saadant Clima, at de neppe ved nogen
Kunstog Arbeide ville blive stort frugtbarere. Skulle man der opretteOrangehuse,
maatte man lige saavel bruge dem for at faae Rug og Hved·e, som for at have
svare Verter og Frugter fra de andre Verdens Parter, eller de varmere Lande.
Hvor Stedenes Beskaffenhed ikke forer det med sig, at Toppett kan ligge skiult
under Snee , staaer den vel ikke altid»ganfke·blott, dog kait den ikke bære andre
—SkagsFeugkeeender hvid Moße, hvilken- ihvor foragtelig man kan holde den-
vilde vel paa andre Steder udkræve mere Ktmst at faae til at groe, end Citroner
paa Biergetz thi ved Kachelovne og Drivesenge kan man nogenledes bringe det
varme Eiima op pem Biergetoppen, men det vilde være vanskeligere at skasse Kiel-
den derhen hvor den ei er af Naturen. Neden for Toppeit regner man det andet
unyttige Clima der, hvor Sneeii ligger. Dette er i visse Tilfælde«unyttigere, ef-
terdi der er dog nogen kak Ved det forste. Her maae gierne Stedene være af-
vendte fra Solen, hvorved Sneen rodfcester sig. under Sneen kan man gierne
ccoc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
