Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Om Vort-lyser Cap.V11.
det som allevegne er merket, at det staaer over dedverste Skyer, og altsaa i den «
høieste Deel af vor Athmosphcere.
Men her bliver atter et Sporsmaale hvad Beskaffenhed det haver med vor
Athmosphære, hvor høit den stiger , og hvor lette Materier derpaa kunde flyde?
Da Barometrum blev opfunden begyndte man at kunde giøre lidt nærmere Udreg-
ning over denne Sag end tilforn, efterdi man fandt derved denne besynderlige Sag
afgjort , at Tyngen af Luften giør det fom man tilforne kaldte fugam vacuj, eller
en saadan Luftens Trykkelse, Elastititet, Ligevegt eller Suen, at intet kunde være
tomt: ved Hielp af Barometrum fornam man Forskiel iLuftens Tynge tæt ved
Søen og øverst paa Fieldene, hvilke Forsøg man sinder optegnede at være giorde
af Hr. Pekier paa de høie Bierger Puis de Dome i Frankrig. Der er, og giort
Forsøg paa de pyrenceiske Bierge, og befunden Forskiel paa Luftens Tynge Ved
et og andet Forsøg og nøie Observationer har Marjotte udregnet Luftens prge,
og hvor tæt den maae være paa enhver Høide i Veiret: han har fat den ganske
Athmosphoere at være ved 15. franske Mile høi, ihvilken Høide Luften bliver alt
tyndere og tyndere, saa at den øverste Luft maae være zoooo gange tyndere end
vores tykke Luft som vi leve i. Hvoraf dette ville følge, at paa Bierge en halv
Mll i Luften eller lidt over kunde hverken Mennisker eller andreDyr leve. Dog
Forfarenhed viser at man uden synderlig Befvaer kan være paa de høieste Blerge
for en kortTid, om ikke til bestandithphold. Skulde man nu giøre nogenSlut-
ning at Damper af Jorden kunde gjøre Luften lidt tyndere end i frie Luft paa sam-
meHøide, faldtdet strsar imod Luftens Ligevegt, eller- her Udvidelses Kraft. Man
faaer derfore vel giøre Regningen lidt anderledes, og rette sig bedre efter Forfaren-
hed. - Nu kommer Nordlyset oppe i denne meget tynde Luft. Her maae da spør-
ges: hvad det er som er saa let at det kan flyde og præsentere sig for Øinene i en
Luft saa meget tyndere end den vi drage Aanden i, og hvor høit idenne vor Ath-
mosphcere man skulde slutte at man seer Nordlyset? deraf skulde man falde paa de
Tanker, atNordlyset umueiigen kan være saa høit oppe, men at det maaekun have
en viß Høide over de øversteSkyer, der lange fra ikke kan naae oppe til det øverste
af Athmosphæreti, eller og at Luften med en saa kiendelig Forskiel pakkes sammen
ved Polerne, at en Materie der kan flyde og stige høiere i. Veiret end hen under
Liniett og nær derved. »
Denne Mening synes at vær·e en Middelvei imellem det alt- for høie og alt
for lave Nordlysz det lader ogsaa, som den nærmest og best har indtruffet,. og skik-
ker sig med det man veed om Nordlyset, og kunde best forklare dets Præsentationer.
Det falder vanskeligt for os, at fatte, hvorledes vi kunde see smaae Partikler og
deres Gietikast oppe i den tyndeste Luft eller iÆther selv, og om det skulde end være
en antændt Ild, falder det ligesaa vanskeligt at begribe hvad der kunde antændes,
eller at faae Solens Athmosphtere saa nær. Det er vist nok, at vi kan see Solens
Skin i Luften og vor Athmosphæres, vi kan og efter dens Nedgang fee.artigt.far-
vede Skyer, adskillige Glimter i de Vandtunge deraf ;. men hvad der skulle samle
sig i den tynde Æther, og give et Skin saa langt igiennetn vor Athmosphære, at. vi
kunde see Straaler derpaa at brydes , og komme her tilbage ligesom Regzbuens
- arvet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
