Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
csp.vit. Oin 9eordlysct.. «403
Farver og andet Skin, falder vanskeligere at see end alle Regnbuens Forandrin-
ger, og man nodes derved at opfinde en nye Materie , hvorimod meget er at sige.
Der spotges ogsaa: om Nordlys haver Deel i Veir og Vind? saa at det
enten foraarsager det, eller selv foraarsages deraf ? Herom ere adskilligeMeninger
Jblant adskillige naturlige Anmerkninger, som Hr. ljalm har anfort fra Norge ,
taler han og om de Forklaringer som i Henseende til Veiret giores over Nordlyset.
Han attforer farst dette: Dersom Nordlyset staaer seer høit skal det betyde Storm,,
men staaer det nedrigt og mange gange ligesom det luddrede neden fra , troer man
at det betyder langvarigt og bestandigt Veir. Dernest anfører han siden: naar
Nordlyset arbeider sig længst op ad Himmelen, saa at det kommer hoiere op end
midt derpaa, eller høiere fra Norden end vores Zenith, pleier der gierne folgeS—on-
den Vind og ruskeligt Veir derpaa, hvilket pleier dog ikke gierne skee forend den
tredie Dag derefter. Disse Anmerkninger ere tagne fra et besynderligt Stedi
Morge, og er intet mindre end almindelige , thi paa et hvert Sted passe sig nye
Merker. Imidlertid slaaer dog den Anmerkning om Nordlyset, som trekker sig
op fra Nord til Sor, ind med dem som ellers i Almindelighed haves. Der er
neppe noget, hvad Nordtyset angaaer, som synes mere under Tvist, end om det
Om Rovd-
lys haver
DecliVeir
og Vind?
haver nogen Sammenheng med Veiret? Nogle, som paastaae at det er saa hoit i s
Veiret, at det enten er oven for vor Achmosphcere eller og alleroverst deri, kan ikke
sinde Rimelighed deri at det kan giore nogen Forandring eller virke noget i vor
Luft: hvilket de og bevise deraf, at Nordlyset lader sig see saa vel for som efter alt
Slags Veir. Dette er og rigtigt nok, naar man var forneied med at see Mord-
lyset uden at glore andre Anmerkninger, eller og alle Nordlys vare lige og ordent-
lig; men ligesom man kan sige, at man seer og merker alt Slags Veir baade for
og efter Nordlys, faaer der dog giores Forskiel paa skyet Veir, som træk-
ker ind fra de vaade Kanter, og kommer ud fra de t-orre. Her bliver ellers ikke
Sporsmaalet: om Nordlyset virker i Veiret, eller Veiret virker hos Nordlyset?
thi begge Deele gaae for saa vidt ud paa et ; dog lader det nok rigtigst, at Veiret,
som allerede arbeider i Luften forend detkan modnes og komme til Fuldkommenhed-Nr
arbeider og baade driver Nordlyset· i sin Gang, og foraarsager derhos adskillige
Reprcesentationer, ligesom Bevegelsen i Luften er. Skulle ellers Nordlyset have
nogen besynderlig Indflydelse iVeiret saa at det kunde udrette noget; maatte det
giore særdelesForandringer i de nordiskeLande, som saa tit have det; men da dette
ikke kan gotgiores, seer man at dette gior det ikke. Men derfor er det ikke sagt
at jo Veiret kan merkes af Nordlyset ligesom af et Barometro. Man haver ikke
fortiodent at beraabe sig paa det ustadige Veir- som virkelig sindes i de nordligste
Lande frem for ved Linieii, thi det haver sine andre Aarsager i den Forskiel som er
imellem en saminenpakked og ligesom indkneben Luft, imod den tynde og varme
mere lige ved Linien. Er der nogle som holde for,·· atssman intet vist i Henseende til
Veiret kan slutte af Nordlysetz saa ere andre af langt andre Tanker. Man vis
· altid tilstaae forstandige og kloge Folk i Nateireli en stor Stemme i vanskelige og
tvilsonime Ting; men da deres Indsigt i en Sag kan ikke altid være ledsaged med
beste Forfarenhed ; faaer man ogsaa unde dem et Ordssom synes at have Ret dertil..·
Ere 2 De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
