Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. va. . — Om otoedtyser 469
og allerede er Stortn i Luften. · Man haver derfore ikke fornodent at sporge efters,
hvorfra slig Susen kommer? Skulde Nordlyset foraarsage den Brugen sont der-
ved foregives, maatte det oftere høres, allerhelst paa de Steder hvor Notdlysssaa
tit sees. Sandt nok er det, at i Morge- og paa andre Steder hvor det saa vel er
kiendt, er een og anden af den Tanke , at man undertiden kan hore en Suseu der- -
ved, men dette hores ikke af all-e, hellerikke alleTider, end ikke engang, naar·inan
ofte seer brede og store Nordlys; men naar det undertiden meget flager og er seer
ustadigt, skal det merkes. Dette er just paa de Tider der er Storm i Luften. Det
lader ellers med dette ligesom med andre Ting, som folge med Aftenen og Mørket,
at Horelseti er ofte for skarp. »
JAnledning af Rordlyset har man ogsaa udfundet at giere kunstige Mord-
lya Man har deraf nogle Slags. Et er opfundet af Statsraad samuelvons
Trjewald. Dette setter man saaledes cherk: Man har forst et morkt Kammer,
som er allevegne vel tillukt, i dette Kammer lader man Lyset indfalde igiennem en
Aabuing saa stor som en stor Ert, og falde lige paa etPrißu1a, men saaledes, at
Straalen sont gaaer tilbage fra Prisztna, stryger lige paa etGlaß, sont staaer en
Alen derfra, og er saavidt fuldt af ordinair Kornbraendevin at den farvede Sol-
straale, der paa denune Maade gaaer parallel med det operste af Brceitdevitieti
Glasset , falder derfra paa en hvid firekauted Tavle, da skal man paa Taolett see
et saa naturligt Nordlys, at intet kan vcere ligere; og da Brændevinet·af Solens
Straale begynder snart at varmes, folger ogsaa dette paa, at det dunster op, hvor-
af man paa Tavlen skal see forunderlige Bevegelser af hastigt lynende Straaler,
der skyde sig frem, og derefter forvandles til farvede Skyer som paa adskilligeMaader
lforandre sig. Mine haver i dette alt hvad man kan see hos et naturligt Rordlys
med alle sine Forandringer. Aftegning herpaa findes i det svenske Videnskabers
Academies Afhandlinger for 1747· og ikke for i743. som der staaer i Hr. Var-
gentins oversatte tydske Geschichte vom Nordscheiiie.
Man haver og andre Slags kunstige Nordlys, der som noget Nyt er
bragt fra Engeland, hvor de ere opfundue. Mctn kommer noget hedt Vattd i et
langt og smalt cylcndrisk Glaß, og kaster deri nogle smaaeStykker af engelsk Phos-
phorus, hvorpaatuan roster og skulper det saa længe—, at en temmelig Deel deraf
bliver ved Gnien paa Glassets Sider blandet med Vandet og deri fordeeld; Luf-
ten maae, formedelst de hedeDamper, afVandet mestendels uddrives, Glasset til-
proppes, og saaledes ttl Brug forvares. Saasnart man derefter varmerGlasset
lidt i Haanden og skulper det, opstiger deraf phosphoriske Damper. Aabnerman
lidt, for at lade Luften fare ind, seer man en lysende Straale bolgevis, sont ved
Nordlys, fare fra Aabntngen ned i Vandet , hvilket man ofte igien kan giore.
S· Hr Professor Kratzeniketns Legemers Phosphorefceltz, i det Kiabenhavnske
Selskab af Lærde-tie og Videnskab-ere Elskere 6te Deel. Dette sidste forer
ikkunNavn af kunstige Nordlys; det synes heller at skulle kunde forklare noget af
N70e11d, end Rordlyset: men det forste synes endnu at kunde nytte mere til det
k-
Kunst
Rordlps.
naturlige Nordlysets Oplysning end Hr. Kæi’tn-ri sin Anmekkning derover hol- ,
der for.
F ff Nerv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
