Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Om Rordlyset. » cap. Vll.
Rordlysets Nordlyfets Bevegelfe synes vel at være enhver bekiendt som seer det, og
Bevcgclsc. har seet det, da man med Forundring har seet hvorledes det hopper og spiller. Mere
her maae man for Tydeligheds Skyld giore en Forskjel imellem Materiens og Ly-
Mamspns sers Bevegelse. » ·B·evegelsen i Materien synes at være denne, at den trekker op
Bevcgctsc. og fylder Luften indtil den kan samle sig paa et vist Sted, hvor den enten bliver
saa tyk at den kan give Glands-, eller faaer mere til sig, eller driver længere hen,
hvor der er mere af Materien at sinde. Denite forste Beoegelse er da den som
ligner alle Damper der opstige i Luften, hvorpaa disse Damper eller denne Mate-
rie skyder sig frent paa samme Maade som man seer en viß Art lette og tynde Skyer
der samle sig ligesom et langt og bredt Berlte efter Himmelen, ligesom Ssoefolkiscer
give Agt derpaa og kalde- dem Krog-tie paa Himmelen, eller Bugterne, ved hvis
Merke«««de spaae Forandring i Vinden; thi just ved det de torre og lette Skyer
legge sig imod sit sædvanlige Lob, sees Forandringen i Luften. Disse Skyer kan
man undertiden —oiensynligen see hvorledes de forlænge sig, og undertiden giore en
lang Btte over Himmelen af ligesaadan Længde som Nordlysets, og her er det disse
tvrre og Skyedamper trekke sig frem, og det saaledes, at detVeir man venter der-
efter , bliver just tvcrt imod-Krogene eller Bugterne, og er et Tegntil at der alle-
rede er en anden Drift i Luften som har faaet Overhaand over den forrige. Paa
saadan Maade er der en tung og langsom Bevegelse iNordlysets Materie, der fatu-
ler sig og spreder sig ud. !
Denne Bevegelse skulde man nu tænke, efter almindelig eller sorste Ind-
bildning, at den trekker sig fra Norden og gik Sondett efter. Men her maaeman
ei confundereSkinnetmed Materien, men den her saa kaldede Materie er de her eller
anden Steds opstegneDamper, thi omendskidnt Lyset lader ligesom at kommeNor-
den fra, saa kommer dog ikke Materieli derfra: thi enhver, der vil give Agt paa
Nordlyset hvorledes det trekker, skal see , at det ofte trekker fra Ssonder til Nord,s
allerhelst man venter just Vinden derfra som det trekker imod, thi ellers skulde en-
ten dette ikke gielde, eller og altid følge derpaa st)dligeVinde, som dog besindes ene-«
derledes, ja det meste Nordtys trekker iNorge fra Sydvest til Nordost, thi disse
ellers saa kaldede Landvinde ere egenttig det Veir som folger paa Rordlyset de fleste
dog ikke alle Tider.
Denne Materiens Bevegelse haver et Slags Orden i sig, thi den gaaer
ordentlig frem imod den Himmelens Strekning og Streg som den peger imod, lige-,-
som Skyer som drives frem af Luftetis Bevegelse. Her spurges: hvad det er som
setter den i den ordentlige Bevegelse, efterdi det merkes at den driver imod Vitt-
den? Denne Bevegelse er just ordentlig ivor Athmosphcerer thi i det at den un-
derste tykke Luft kommer i Bevegelse, driver den ovre og tyndere imod, just forme-
delst den Grund som er i det tynde eller flydende Elements Beskasseithed, at synke i
Steden for det fom skyder sig bort. Saaledes gaaer den underste Scrom i Havet
ofte imod den overste, allerhelst naar Vitideit driver det oversteVand imod Landet,
thi den overflødigeMæltgde som fkyder sig frem imod Landet, standser der, og maae
gaae den underste Vei tilbage, efterdi det inddrivende Vand , som kommer ovekt
paa, staaer imod at det ei kan gaae samme Vei tilbage. Det samme metrier ved
, « iden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
