Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Om Nordlyset cap.V11.
:det var merket tilforite imod dyrt Tider , og at det havde denne Beskassenhedt at
Luften var fuld af en Deel kolde og hinderlige Partikler, som giorde at Solen ei
saa klart kunde skinne derigjennem og meddele den fornødne Varme Det blev
derfor anfort som et Bevis, at i de Aaringer kunde man de fleste Tider, naar det
end ogsaa skulle være klart og godt Veir, see imod Solen, uden at den synderlig
skar iøinene, ja at densDiaineter viistes at være stor, ligesom naar den sees igien-
slette Slags-—
nem en lang Athmosphcere, naar den skinner lavt ved Horizonten. Alt dette blev
anseer som eu Følge af tykke og kolde Damper, der laae bestandig i det everst«e af
Luften, og kunde ei der sees som en Skye om Dagen, men derimod som et udbre-
det Nordlys om Natten. Dette maae dog staae for fitherd. Saa megetmaae
man tilstaae, at as de Tanker og Begreb som ellers Altnues Folk falder paa , ere
disse ganske rimelige. Dette samme Slags Nordlys er ellers ogsaa bekiendt paa
andre Tider, men med den Forskiel, at det sees sjelden- og ikkun en enkelt Gang ,
da Luften er fuld af saadan Materie, der gier at det kan sees men ei holdes
ved lige.
Det andet, eller her iOrdenen det siette Slags, er en viß Art afNordlys som af
Hr. Barnov findes optegnet, og af ham som noget særdeles anmerket. Det er ikke be-
kiendt at andre haver agtet det for noget, derfore Vil jeg anfore det ligesom det af
ham er observeret: Jeg maae og anfore , saaledes lyde hans Ord, at jeg engang
af en Hændelse har observeret det efterfølgende: Om Aftenen begyndte Nordlyfet
paa den ordinaire Art at vise sig , og tog derefter mere og mere til længere udpaa
Aftenen, mest hen paa Natten begyndte det at miste en Deel af sin Klarhed, efterdi
Materien blev tyk og folgelig uskikked til at lade Lyset skinne igiennem. Om Mor-
genen tilig var samme Materie saa tyk, at man neppe kunde see noget Lag og.For-
skiel mere deri, thi Himmelen var ganske bedekt deraf : derefter skinte Solen frem
om Formiddagen , men mork med en Ring rundt om: om Eftermiddagett vare
Dunsterne endnu tykkere , og begyndte at formere ligesom Straaler eller visse Lag
igien, saa de syntes at lade tykkere paa nogle Steder end paa andre, endskiont de
vare endnu ikke saa skildre ad, at Himmelett nogensteds kunde skinne og sees klart
der imellem, og blev der den Gang om Eftermiddagen seet tvende af de Luftsyn som
kaldes tvende Sole paa Himmelen.
Enhver som kiender Nordlyset anseer det som noget besynderligt-, at man
fulde endogsaa kunne see dets Materie som en tyk Damp om Dagen; men Erfa-
renhed bekræfter , at paa de Steder hvor Nordlys falder tit, kan der en og anden
Gang om Aftenen sees, imedens Dagen endnu er oppe, et Nordlys som en Rog lig-
gende i Luften-, der begynder at blive blankere og blankere, alt ligesom Dagen tager
mere og mere as ; men at see det saa tykt at det skulle give dosig Luft om Dagen,
er rarere og synes at bestyrke deres Mening som holde for , at det kan vare saa
laot ned i Luften, at detpaaBiergette kan foles i Ansigtet, thi en saa tyk Materie at
den kan hindre nogenledes og skygge for Solens Straaler at de ikke reent kan
trænge igiennem, maa nødvendig vcere tungt til at være hoit oppe iden lette Luft.
Man kan ved Maaneskin oftere merke dette, at Nordlysets Materie, naar den ee,
ret tyk, kan præsentere sig som en bleeg Ring, dog lader den gierne meget tZdt
. ec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
