Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.x7 ll. Om Nordcyset. — 421
Det kan og herved lidt bedre lade fig giore, efterdi Maanens Skin er kun matt
imod Solens, og naar man nierker dette, er det gierne omtrent den Tid atMaanen
er i fine Quarteer, thi naar den er fuld kan man nok see Rordlyset langt henne
fra den, men hvor den staaer over vil det ikke saa vel sees. Langt mindre Alme-
lighed synes der at være deri, at Solen skulde ikke vel kunne trænge der igiennein,
man skal neppe kunne finde at Maaneskinnet hindres derved. Det synes derfore
at andreDainpe have været tillige iLuften, og«—Nordlyset har staaet derover. Disse
Dampe har ikke været samlede til Taage, men har allene givet dofig Luft, der har
vel uden Tvil været Aarsag til Luftsolen Jgiennein denne tykke Luft kan gierne
Nordlyset oven til være seet, og derfore kan det endogsaa være seet matt, fordi Luften
har ikke været reen nok-
Men for at Vist at Hr. Barhov ar ikke allene havt denne Observation, er
der allerede anfort næsten det samme af ott. Horrehov fra Jsiaied· Aar I751
den 13 April , skriver Han, var der om Aftenen sterkt Nordlys , og om Dagexj en
stor Ring Om Solens FOUge Dag Var om Formiddagen en Veders«ol for ved
Solen, og om Eftermiddagen en bag efter. Meii den Aften sindes ikke Rordlys
antegnet, endskiont der har været klart Veir. Det synes derfor allene at have da
været de tunge og fugtige Damper i Luften , hvilke ere mere synlige om Dagm
naae de ikke have samlet sig i Taage, men paa den anden Tid lader dei- at have
været baade de tunge nederst i Luften- og Nordiyseis iene oven for-, hvilke helst og
nesten allene sees i Morket. Dette er nu noget særdeles soin af Autor er observe-
ret, og enten ikke treffer ofte ind ,» eller og ikke falder paa et Sted hvor nogeii er
nærværende, der kan, som det fortiener, give agt derpaa. Dette ligner ellers »
andet Nordlys som er mere bektendt og falder oftere at see , hvilket har vel ogsaa
under sig en Hob andre Damper.
J det forige er talt om et Slags Nordlys som Bonderne kalder Bleik Sye-ende
eller Bleege paa Himmelen, hvilket her fortiener et Sted for sig selv, endski·ontSlags.
det kunde henfores til det sierde·Slag. Dermed haver det saadaii Sammenheng:
Materien samler sig undertiden i saadan Mængde paa iinmelen, at den viser sig
sigesom smaae tynde og lette Skyer, der sees blege om -s agen og giore tillige Sol-
skinnek gcegc. Hvornu Materien er samled saa meget sterk, kan den om Dagen
synes , da der ogsaa tillige bliver mere Skin og bredere Nordlys om Aftenen, thi
det som sees om Dagen er ikkun de tykkeste Damper, da derimod naar Aftenen
kommer ville disse ikke saa vel skinne , uden de maatte mere udbrede sig; men der-
jmod skinner den anden Materie imellem, soni ikke har været seed om Dagen , og
kan disse forste ikke saa vel skinne forend Materien iyndes, da det ved god Anmerk-
nkng synes at være »oieiisynligt, at baade det tykkere o·g tyndere er af een Art.
Dette Slags Rordlys har man noie givet Agt paa, og synes det ak owkc
det samme-, som Svfolk efter den hollandske Maade kalde Katte Spye, og regner
de det som et vist Merke til· ondt Peir, hvilket ogsaa har stor Riinelighed i sig ,
efterdi Luften er saa tyk høit oppe i Athmosphceren, hvorved Forandringeii ogsaa
rekker dybere ned- Det Nordlys som sees af denne Bleege tændes og lyser , er
M 3 ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
