Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ylndrc Phcc-
UoMcUa :
Sneelys.
427 » Om Mordlyset Cap. V11.
ikke gierne meget levende og tindrende, men blegt, da. ogsaa paa de fleste Steder
Materien er saa tyk, at det kun giver et og andet hastigt Glimt ved en særdeles
Bevegelsez ligesom der i det forige er meldet om dette Slags morke men hastig
glimrende Nordlys , som ved Lister, Ieddeten og de Grændser merkes altid at «
have en Maaneds ondt Veir med sig.
J Anledning af Nordlyset kan ogsaa ansores flere Phoenomena som meget
ligne det , hvor iblant er besynderlig-en det saa kaldedeSneelys i Morge, der skal
være en viß Lysning i Luften af et sorestaaende Sneesald. Dette nægtes afNogle,
men derimod som noget vist anføres af Andre. De som nægte det kan ikke nægte-
at der jo er noget til som bærer dette Navn, men de paastaae at Navnet er urigti-
gen lagt , og at det er kun det sædvanlige Nordlys, men at det ikke altid lader sig
see paa een Maade, besr dog derfore ikke hver Gang have nytNavn, eller ansees som
noget der kom af en særdeles Aarsitg for sig selv. De som vil have Sneelyset an-
ført, angive det for et særdeles Skin i Luften af et Sneefald som er ikke langt
borte. Det er ikke af den Beskaffenhed som det sædvanlige Notdlys, thi det er
ikke saa ustadigt, eller spiller enten med Glimter eller lyse Farver, men staaer kun
som et Lys og en Klarhed paa Himmelen: det sees just imod den Kant hvorfra
Sneefaldet ventes , hvilketi i Norge er gemenligst fra Nordvest. Mueligheden og
- Rimeligheden deri bevises med Snee og Is, som man virkelig seer ikke allene giver
en Reflerion fra sig hvor deres Lys kan falde tilbage, som under Loftet af en Stue
og andre Steder; men man maae ogsaa tilstaae, atSnee, som ligger paa Jorden,
virkelig gior Luften lysere. Deraf kommer den Talemaade: Det er sneelyst,
saa at omendskiont Luften ellers skulle være m-ork, er den virkelig lysere af Sneen,
da man ellers i Almindelighed seer, at den hvide Farve tilbagekaster mere Lys, saa-
soin paa nylig hvidede, end paa andre Begge. Fra Biskop Egede har jeg af
hans egen Anmerkning havt-Bekræftelse herpaa.
Men paa det de ikke allene skal ansees i Norge for at see Sneelys iLusten,
og ingen anden Sted, kan man og fra Nord America anfore det samme anmerket
ved Hr.Kal1n· Man seer ellers, skriver Han, undertiden idet tilforne saa kaldede
nye Sverige et andet Lyftsyn, som seer Nordlyset meget ligt. Man merker om
Aftenen og Natten, naar Himmelen er overdekked med Skyer , et rodt Skin lidt
over Horizonteti, saa at Himmelen seer der ud ligesom naar et Hus brænder om
Natten. De Svenske, som boe her omkring, kalde det Snee Ild, og sige, naar
saadant Jldskin sees om Vinteren i Luftm, er der et vist Tegn til Snee, men om
Sommeren betyder det Regit. Saa ofte dette Sneelys lader sig see er der Skyer
derved, og naar de gaae sort, forsvinder Lyset. Det viser sig mest i Syd Syd-
vest, og sielden i Rovd. Jeg har seet mange deraf som dog mest har ladet sig see
iSesr, Sydvest eller Vest Sydvest, uden et som stod i Mord- og maaskee var et
rigtigt Nordlys. Jeg har altid befundet, at de har været Forbud for Snee eller
Regn, og mest for det forste, og omendskinnt der ingen Snee er falden hvor man
opholdt sig og saae Lyset, er deri dog faldeti i det høieste en par Mile derfra. Siden
dette Sneelys, efter Autors Beretning, merkes as de svenske Indbyggere, skulde
man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
