Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Om Nordli)set. Cap.V11·.
melen at det kan sees i andre Lande uden Gronland, Jsland og den norderstePart
as Norge, og kaldes derfor Nordlys. Denne Underretning om Nordlyset er det
Ped. Claulldn har taget, efter sin egen Tilstaaelse, af det Manuscript speculum
regale kaldet, hvor det, som Hr. Justitsraad Ramus melder,· heder: hvad for
noget det skulle vær,e,sont de Gronlandske kalder Nord Lios, Nordlys, derom er
jeg ikke vel under-viist, endskiont jeg tit og ofte har talt med de Folk som have ilang
Tid været i Gronland, men de have ei havt nogen ret Kundskab om hvoraf disse
Nordlys havde deres Oprindelse. Af dette skulde man slutte , at Nordlyset i de
Tider mest horde Gronland til. Skulde ellers Nordlyset, efter disse gamle Un-
derretninger, allene i sden Tid været reiegeret hen til Grsonland, folger dette deraf,
at det maae have været af en anden Art, og yttret sig paa andre Maader·end i
vore Tider. Matt har endogsaa nu merket, at store Sliordlys,’ som har ladet sig
see længer i Sonden»i America end som imellem Os og Gronland, ere paa samme
Tid agtede paa mange Steder i Europa, hvilket haver dog sin store Vanskelighed,
formedelst Veiret som da særdeles maae slaae godt og ligt ind; langt mere maae
dette folge som en Fornødenhed, at dersom Nordlyset har været saa sterkt kiendt i
Gronland, at Rygtet derom ikke allene rakte til Norge, men og saaledes at det
blev fornuftigt paaskionnet, og ikke efter Tidernes Smag , maae det enten have
været kiendt paa begge Steder , eller og holdet sig lavere ned i Luften der paa den
Tid end nu, og at det ikke som i voreTider kan ansees. Vi ansee det nu iAlmin-
delighed som en Ring om Polen, der vel ikke gaaer saa ganske lige , uden at blive
brudt over, og uden mange Forandringer, dog slutte vi billigen, at naar vi see en
stille Bue har den ikke Ende ved Horizonten, som den synes at tage Ende for os;
men at den fortsetter sin Kreds og er synlig hvor den ikke oplyses af Solen.
Det er underligt at Gronland og Jsland ere af de Gamle allene anforte
som Nordlysets Hiem, da dog Norge og alle nordlige Lande, hvor det ikke mindre
sees, og er seet, maae hore dertil. Naar det er , som Hr. Justitsraad Ramus
med god Grund beviser , at Autor speculi regalis har boet saa langt Nord paa.
Norge, som paa selgeland , og dog Roediyset der var ham ubekiendt, uden ved
Sagn af andre, skulle-nødvendig Nordlyset være ubekjendt med. Dette stemmer
hverken overeens med vore Tider, da det er vel bekiendt iNorge, især paa de uord-
ligste Steder; heller ikke med det Begreb man har giort og gior sig om Nordlyset,
a«t det mest blikker imod Nord og de kolde Lande mod Norden, ja neppe med det
Autor selv beretter, thi lhan kunde ikke have nogen Underretning fra de Steder i
Gronland som-laae paa nordligere" Brede,« end han selv beboede, naar det skulde
være Helgeland som var hans Hiem, og de Steder som hans Underretning var fra
skulde vel egentlig være Østerboygdett, som da i alle Ting lignede meget Helgeland.
Man maatte deraf troe, atei Helgeland var hans Hiem, og endnu mindre Grund
er der i at troe, at Torfæus, naar han kalder Bogen det islandskeKonge Speil,
havde dermed-sigtet derhen , at Autor skulle være et1·Jslænder. 4Det er derfore ri-
meligt,· at denne Autor entenmaae ikkehave giort sig det rette Begreb om Rorde
lyset,-men rskildt derfra det Nordlys som i Rorge var bekjendt, og fordi han de-·
penderede as andres Underretninger, har han anseet dette som noget Besynderligt
" ved
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
