Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cakx Vil. Om Rordlysei; 4327
c—
ved dette Land, der ei rekker sig til Morge, derimod har han maaskee anseet de.—·n·or-
· diske Lys som vare ham bekiendte som andre Luftsyn: eller sog har han efter Tider-
nes Maade antaget det som Mirakler; og hvo veed om Autor saavel turdeudlasde
sig med sm Mening angaaende hans eget Land-,’ efterdi man veed«,« atsG»eistllgheden
i de Tider taalede ikke mange naturlige Forklaringer, allerhselst hvor sd·e tilforn
havde deres Mirakler at tage til i beleiligTid. Man kunde da vel have blevetenKlsete ·
ter for en mindre anstedelig Mening, eltd,at-—ville give naturlige Aarsager for Mord-
lyser Da man ellers intet vist veed om Autor uden at hans Bolig sluttes, af det
som i Skrifter anferesf, at have væretselgeland, kan derom intetsaa vist sluttes,
enten Nordlyset har i den Tid været kiendt i Norge eller ikke. Skal nu Peder
Clauikdns Beretning, efter hans eget Angivende, være taget af den forste Amor,
saa seer man af de Tillæg han har giort til det andet, at han har villet, at Jsland
og det nordligste af Rorge ogsaa skulde have Deel heri; men da dette ikke findes
hos den første Amor, synes det at være tillagt, som noget der virkeligelt did hen-
i)orede, af denAnden. DeUnderretningersom man ellers haver fra Pedtclaussskt
as Speculo regali. ere af detSlags som allene efter Sagn kan fremfores, og ikke
efter Overbevisning: som sees især as de ukiendelige See Monikrjjsx der ikke agtes
af nogen, Uden af dem som dependere af Sagitz saa at Amor i det Tilfælde
synes ikkun at ville fremføre noget rart, y««;.-a"lt"saa, ligesom disse Soedyr allene til-
horte Gronlands See, saa er og hans N rdlys anseer som et særdeles Lys, som
tilhsrde Landet. Denne gamle Amor kand altsaa bevise, at Nordlysetiden Tid var
kiendt, meti ikke at det var ubekiendt iNorge. Og hvad Nordlyfet i Norgei
disse sidste Tider altbelanger, da veed man at det ikke allene er bekiend·i, men og
saaledes seet, at, naar det havde været i morke Tider, maatte derover være giorde
mange »undetlige. Anmerkninger.
Naar nu neie eftersees om Nordlyset ikke alletider skulle være seet, sindes
at det eene lader ligesom at være det andet imod. Halley beskriver set merkvcerdigt
Nordlys af 6 Martii 17,16. Philos. Transaöt. N. 347· thorvechan var en
gammel Malid paa 60 Aar, og havde altid været ett flittig Observator, siger han
dog, at det var det forste sont han selv havde seet; hvilket er forunderligt»da·man
dog fuldkommen i 30 Aar havde havt mange Observationer derom fra andre Ste-
der. Det merkeligste er,. at detvar haln ikke ubekien«dt, og va-r heller ikke-noget
besynderligt iEngeland, thihan anferer selv, at iAaret 157o. var det ofte der seet-
og i denne Tid er det meget bekien«dt. Mansinder fra forige Tider saa mange-un-
derligt Beretningerz men midt deri at det synes at have været morkt ogubekietidtk
finder man dog,’ at- det ligesom har tittejt frem, og at enzoganden lnelder tydeligen
og rigtigen derom. Saaledes haver man, at det 14651«··har,indjaget Skrek i hele
Paris. Aar 1621. har Geiskendusanseer’ og andre flere for og’ efter den Tid
seet det. · Saaledes et det skiult og kommet frem igien;·« .s.Ar·iigt·nok’er det," at
endogsaa i de nordligste Lande bemerker man endog i denne Tid,,f»at;d,et. har nogle
korte Mellemtider da det ikke sees saa ofte, hvoraf der ogsindesde sojnfradetmink
dre slutte tll det"Mere, og fraDagergietrSlutninger til’Aar. Herj·nia·ae man
dog giore samme Spersmaal som sindesoidlek svenske Arademies Afhandling’er
·I ) 2 om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
